Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger øg Skildringer fra Sebastopol 89
Ryggen med de senefulde Arme, som var blottede op til Albuen,
under sit Hoved. Ansigtet var gustent, Tænderne sammenbidte
af Smerte. Det sunde Ben stak frem under Sengetæppet. Skønt
Strømpen endnu sad paa Foden, kunde man se, hvorledes Tæer-
ne hurtigt og krampagtigt krummede og strakte sig.
»Naa, hvordan har De det?" spurgte Søsteren, som med sine
fine smaa Fingre — påa én af disse bemærkede Volodja en
Guldring — omfattede Marzovs noget skaldede Hoved og løftede
det lidt i Vejret, medens hun samtidig lagde Hovedpuden til
Rette. ,,Se, her bringer jeg Dem nogle af Deres Kammerater,
som kommer for at besøge Dem!" tilføjede hun venligt.
»Hvordan jeg har det? Daarligt, selvfølgelig," svarede han
gnavent. ,Slip mig saa; nu er det godt!’f — Hans Tæer bevæ-
gede sig endnu hurtigere end før under Strømpen. — ,,Naa, God-
dag! Undskyld, hvad er Deres Navn?" spurgte han Løjtnant
Koselzov. »Rigtig! Om Forladelse, jeg havde glemt det! Her
glemmer man alt!" sagde han, efter at den anden havde opgivet
ham sit Navn. ,,Vi har jo endogsaa boet sammen!" tilføjede han
med et Udtryk, som syntes at røbe, at Erindringen herom ikke
voldte ham nogen synderlig Glæde. Han saåa’ derefter spørgende
hen paa Volodja.
»Det er min Broder, som er ankommet hertil i Dag fra St.
Petersborg,"
»Hm! Ja, nu er jeg færdig med min Tjeneste," bemærkede
den saarede, idet hans Ansigt fordrejede sig af Smerte. ,,Av,
hvor det gør ondt! Det var bedst, om jeg snarest muligt kunde
faa Ende paa det." I det samme trak han Benet op under sig,
bevægede Tæerne endnu hurtigere end før og skjulte Ansigtet i
begge sine Hænder.
»Vi maa lade ham være ene; hans Tilstand er meget farlig,”
hviskede Søsteren med Taarer i Øjnene.
For lidt siden var Brødrene enige om, at de begge vilde over-
natte i Bastion 5, men nu, efter at de var kommet ud af Ambu-
lancen, blev de ganske stiltiende enige om, at det var bedst ikke
at udsætte sig for nogen unødvendig Fare, men at skilles her.
»Naar du blot kan finde Batteriet, Volodja," sagde Broderen,
»men for Resten kan Nikolajev jo følge dig til Forstaden, saa be-
giver jeg mig alene til Bastionen og kommer op til dig i Morgen."
Mt
SE RT LE Fer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
