Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
XI
Kanonerne tordnede løs lige saa stærkt som før. I Jekaterina-
gaden 7), op ad hvilken Volodja gik med den tavse Nikolajev bag
efter sig, var der ganske stille og øde. Kun en Gang imellem
mødte han en enkelt Officer eller Soldat. Det var saa mørkt, at
han kun kunde skimte Stenfliserne paa Fortovet og de store hvide
Huse paa begge Sider af den brede Gade, af hvilke mange laa
hen i Ruiner. Da Volodja kom i Højde med Admiralitetsbyg-
ningen, faldt der et Lysskær ud fra et af Vinduerne i denne, saa
han tydeligt kunde se de langs Fortovet plantede Akasietræer
med deres forpjuskede støvede Løv og Stiverne omkring Træ-
stammerne. Han hørte baade sine egne og Nikolajevs Trin og
kunde mærke, at den sidste trak sit Vejr tungt. Det var ham
umuligt at samle sine Tanker, der urolige og forvirrede fløj fra
det ene til det andet: fra den smukke, barmhjertige Søster, Mar-
zov og dennes Tæer, der bevægede sig krampagtigt inden for
Strømpen, til Bomberne, Mørket og Døden i dens forskellige
Skikkelser. Hans unge, modtagelige Sjæl vred og krympede sig
under Følelsen af, at han var alene; det var ham en Lidelse at
tænke paa, at alt omkring ham stillede sig fuldstændig ligegyldigt
til, hvorledes det vilde gaa ham i Faren. ,Jeg vil maaske falde,
komme til at lide de forfærdeligste Pinsler, men ingen vil skænke
mig en Taare!" tænkte han sørgmodig.
Og det var ham, der havde drømt saa skønt om det mis-
undelsesværdige, daadrige Helteliv, han skulde føre, naar han
først var i Sebastopol. Nærmere og nærmere kom den ubehage-
lige Lyd af Bomberne, som sprang i Luften. Nikolajev, der fulgte
bag efter ham uden at sige et Ord, sukkede uafladelig. Medens
Volodja gik over Broen, der forbandt Byen med Forstaden, fik han
Øje paa en Bombe, som paa en uhyggelig Maade hvislede i Nær-
heden af ham og dernæst for ned i Vandet kastende i samme
Nu et blodrødt Skær hen over Bølgerne. Men kun et Øjeblik for-
svandt den, saa fløj den op igen, idet den sprøjtede Vandet til
alle Sider.
Saa” De, at den levede op igen?" sagde Nikolajev med hæs
Røst.
+) En af de smukkeste Hovedgader i Sebastopol. O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
