Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
af et Skud, medens den anden stod paa Levningerne af en splin-
tret Rappert. Ingen af Ladningerne havde den i ,Ledetraaden"
foreskrevne Vægt. To af hans Soldater blev saarede, og selv var
han mindst tyve Gange kun en Haarsbred fra Døden. Under
disse Omstændigheder var det heldigt for ham, at man til hans
Raadighed havde stillet en Kæmpe af en Matros, som havde
været ansat ved dette Mortérbatteri fra Begyndelsen af Sebasto-
pols Belejring. Matrosen erklærede, at Mortérerne til Nød kunde
bruges i deres nuværende Tilstand, og lovede for øvrigt, at alt
skulde være i Orden til den paafølgende Dag. Med en Lygte i
Haanden viste han dernæst Volodja rundt i hele Bastionen, i
hvilken han gik omkring lige saa rolig og gemytlig, som om han
gik i sin egen Køkkenhave. Den Blendering, Volodja og Folkene
skulde benytte, bestod i et aflangt Hul paa to Kubikfavne, der
var udgravet i den stenede Jord og tildækket med halvanden
Alen tykke Bjælker. Saa snart Vlang fik Øje paa den lave Ind-
gang til Blenderingen, styrtede han hovedkulds og før alle andre
med en saadan Voldsomhed ned i Hullet, at han nær havde slaaet
sig fordærvet mod det stenede Gulv. Derefter krøb han hen i en
Krog, som han ikke forlod mere. Da alle Soldaterne havde taget
Plads langs Væggene og faaet Ild paa deres Piber, slog Volodja
sit Sengested op i et Hjørne, fik et Lys tændt og lagde sig paa
Lejet saa lang han var med en Cigaret i Munden. Skønt man nok
kunde høre, at der hele Tiden blev skudt udenfor, lød Skud-
dene dog kun ganske svagt herinde. Kun naar den nærmeste
Kanon blev affyret, drønede den med et saa voldsomt Brag, at
hele Blenderingen rystede derved. Folkene, der endnu generede
sig for den ny Officer, som de kendte saa lidt til, lukkede næsten
slet ikke- Munden op. Naar en af dem en sjælden Gang sagde
noget, var det kun for at bede en af sine Kammerater om lidt
Ild eller om at flytte sig en lille Kende. En Rotte skrabede et
Steds mellem Stenene, og Vlang, der endnu ikke var kommet
ganske til sig selv, saa” sig omkring med forvildede Blikke, idet
han pludselig udstødte et dybt Suk. Volodja saa” fra sin lune
Krog ud i det svagt oplyste Rum, hvor Folkene laa saa tæt sam-
menpakkede som Sild i en Tønde. Han havde den samme Følelse
af Hygge, som naar han i sin Barndom legede Skjul og gemte
sig i et Skab eller under Moderens Skørter. Der kunde han saa
ligge spændt og lytte uden at trække Vejret, bange for Mørket,
men dog samtidig opfyldt af Fryd over at være saa godt gemt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
