Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol yes
For Øjeblikket var han ogsaa noget spændt paa, hvad der vilde
komme, men dog helt glad og vel til Mode.
XXI
Efter at der var gaaet en halv Snes Minutter, begyndte Fol-
kene at faa Munden paa Gled ; de gav sig til at spøge og le. Nær-
mest ved Volodjas Seng laa de fornemste af Selskabet, de to
Fyrværkere. Den ene af dem, som havde en Mængde Kors og
Medaljer paa Brystet, kun ikke Tapperhedskorset, var gammel
og graahaaret, den anden, der dampede paa en Cigaret, var
derimod ung endnu. Den tjenstfærdige Trommeslager, som havde
paataget sig at opvarte sin Officer, laa ogsaa i Nærheden af
Volodja. Bombardererne og Trænkonstablerne havde taget Plads
lidt længere borte, og i Mørket helt henne ved Døren havde Bat-
teriets Plebejere, Konstablerne, lejret sig. Det var i denne Ende
af Blenderingen, at Samtalen begyndte, og det, der gav Anled-
ning til den, var, at en Soldat med et voldsomt Bulder kom
farende hovedkulds ind ad den lave Dør.
»Naa, min Bror, du havde altsaa ikke Lyst til at sidde læn-
ger ude paa Gaden. Lyder Pigebørnenes Sang maaske ikke lyste-
ligt for dine Øren?" sagde en af Konstablerne skæmtende til
ham, der saa pludselig kom til Syne.
»Jo, de kvæder saa vidunderlig dejligt, at jeg aldrig nogen
Sinde har hørt Magen dertil hjemme i Landsbyen," svarede den
anden.
»Vasin kan ikke bruge Bomberne; han vil nok slet ikke have
noget med dem at gøre," sagde en af dem, der sad i den aristo-
kratiske Gruppe.
»Er det nødvendigt, skyr jeg dem ikke," svarede den anden,
»men i Forgaars var Bombardementet saa voldsomt, at jeg maatte
hytte mit Skind. Og hvad ondt er der i det? La’er vi os slaa
ihjel uden Nytte, er der saamænd ingen, ikke engang vores: høje
foresatte, som takker os for det."
Da Vasin havde sagt disse Ord, brast alle de andre i Latter.
»Se der er nu Melnikov, han sidder hele Tiden udenfor!" be-
gyndte en af Folkene igen.
»Sig dog til ham, at han skal komme herned. Bliver han
=== 52 RR”
ere
Sen
hl Frøer > rn
É
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
