Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 129
i
i
|
,Harmeligt? Tror du maaske, han morer sig godt i den ’
brændende By? Du skal se, vi tager nok Sebastopol igen. Vel |
har vi mistet en Del af vore Brødre, men saa snart Czaren be-
faler det, jager vi Fjenden bort igen. Det gør vi, saa sandt der er i |
en Gud til. Skulde vi saadan uden videre lade Franskmanden i
beholde Sebastopol? — Skønt I har plantet Jeres Fane paa Ma- |
lakhov," fortsatte han, idet han i Tankerne henvendte sig til EN
Franskmændene, ,skal I dog vogte Jer for at stikke Næsen ind |
i Byen. Vent blot, vi faar nok gjort op med Jer. Giv båre Tid!" il —
»Ja, vor Tid kommer nok," sagde hans Kammerat med Over- tal
bevisning.
I Sebastopols Bastioner, der i saa mange Maaneder havde
været Brændpunktet for en travl og energisk Virksomhed, og
hvor saa mange Helte den ene efter den anden havde ofret deres
Hjerteblod, i Sebastopols Bastioner, som Fjenden saa længe
havde set paa med Rædsel og Raseri, men som han i Dag be-
tragtede med Sejrsstolthed, var der nu ikke en levende Sjæl. —
Der var grufuldt og uhyggeligt ude i dem. Men skønt Døden Hall
havde mærket dem med sit Stempel, var der dog ikke stille i
endnu, thi Ødelæggelsen var i fuld Gang. I de Jorddynger, som Å i
Eksplosionerne havde ophobet, laa henslængt splintrede Lavet-
ter, skrækkeligt lemlæstede Lig baade af russiske og franske
Soldater, Bomber og Kanonkugler. Store, svære Kanoner, som
nu tav for bestandigt, var blevet slyngede til Vejrs med saa
umaadelig en Kraft, at de i deres Fald havde boret sig halvt ned
i Jorden. Overalt vældige Fordybninger i Jordsmonnet, sønder-
skudte Bjælker, Blenderinger splittede i Stumper og Stykker,
atter og atter tavse Lig i blaa og graa Feltkapper. Eksplosionerne, &
der endnu rystede Luften, kastede hen over dette ubeskrivelige HA
Kaos et blodrødt, sitrende Skær, der syntes at give det hele Liv. fg !
Belejrerne saa” nok, at der foregik noget i det skrækkelige ;
Er SE
Sebastopol, men hvad det var, kunde de ikke forstaa. Disse ft |
Eksplosioner og Bastionernes uhyggelige Tavshed opfyldte dem på i
med Rædsel, thi under Indtrykket af den stærke og haardnak- tig |
kede Modstand, de havde mødt i Dag, vovede de ikke at tro, at RT
deres ubøjelige Fjende var borte. Tavse, ubevægelige og skæl- | hr
vende ventede de paa, at den mørke Rædselsnat skulde faa Ende. ! SA i
I den sorte stormfulde Nat bevægede den russiske Hær sig bæl |
frem i én eneste stør og bølgende Masse, der urolig som Havet He
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
