Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soldaterliv i Kavkasus 11
Ved Siden af ham sad en lille Spirrevip med Ørenringe, grum-
set Hud og en Porcelænspibe mellem Tænderne. Han havde truk-
ket Knæene op under sig og bøjede sig hen over Ilden. Det var
Batteriets Spøgefugl, Trainkonstabel Tschikin, eller ,min rare
Ven", som Kammeraterne kaldte ham, fordi han altid brugte dette
Udtryk, naar han talte til dem. Hvad enten det var knagende
Frost, eller man vadede i Snavs til op over Knæene, hvad enten
man stod lige overfor Fjenden, eller var til stram Eksercits, skar
Tschikin altid de løjerligste Grimasser og sprællede saa grinagtigt
med Arme og Ben, at hele Delingen”) var lige ved at revne af
Latter. Under Hvilen samlede han altid em Skare af beundrende
Kammerater om sig, for hvem han enten gjørde Kortkunster eller
fortalte Eventyr. Mest Lykke gjorde han, naar han fortalte om
»den snedige Soldat, der narrede den engelske Lord", eller om
»Tyrken, der fik en Snaps forkert i Halsen". Til andre Tider gav
han Tyskeren eller Tataren, eller rev simpelt hen saadanne Vit-
tigheder af sig, at alle Folkene laa paa Maven af Latter. Skønt
hans Berømmelse som Spøgefugl var saa grundfæstet i Batteriet,
at han blot behøvede at lukke Munden op og blinke med Øjnene
for at gøre almindelig Lykke, havde han dog i Virkeligheden en
saa udviklet Sans for det komiske, at den kunde bestaa enhver
Prøve.
Kredsen om Baalet sluttedes af en ung uanselig Knøs, der
endnu ikke var færdig med sin Rekruttid. Han havde kun været
i Tjenesten et Aar og skulde i Dag for første Gang høre Kuglerne
pibe. Han stod med skrævende Ben midt inde i selve Røgen, og
saa nær Baalet, at det saa” ud, som om der skulde gaa Ild i hans
slidte Pels. Men Varmen generede ham ikke: han havde knappet
Frakke og Skjorte op og gloede med et fornøjet Ansigt lige ind i
Ilden.
Bag de andre, og lidt borte fra Ilden, laa en Artillerist ivrigt
beskæftiget med at skrælle Barken af en Pind. Det var Fatter
Shdanov. Da han var langt ældre i Tjenesten end de andre Folk
i Batteriet og havde kendt dem alle, lige fra de var Rekrutter,
blev han aldrig kaldt andet end Fatter. De sagde om ham, at han
aldrig drak Brændevin, aldrig røg, aldrig spillede Kort og aldrig
bandede. I sin Fritid gav han sig om Hverdagen af med Skomager-
haandværket, men hver eneste Helligdag gik han i Kirke, plante-
+) Batteriet inddeles i Delinger, hver bestaaende af to Kanoner med tilhørende Betje-
ningsmandskab. Delingen føres i Regelen af en Officer, O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
