Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Soldaterliv i Kavkasus
de sit Vokslys foran Helgenbillederne og læste andægtigt i sin
Psalmebog, Han holdt sig mest for sig selv: mod Underofficerer-
ne var han ærbødig, men kold, og med de Menige havde han in-
gen Berøringspunkter, da han ikke drak. Derimod tog han sig vel-
villigt af Rekrutterne, som han protegerede, formanede og hjalp.
hvor han kunde. Alle i Batteriet betragted2 ham som Kapitalist,
for de vidste om ham, at han ejede 25 Rubler, som han for øvrigt
gerne laante ud af til dem, der virkelig trængte. Fyrværkeren
Maksimov fortalte mig engang om, hvorledes Shdanov ogsaa
havde hjulpet ham. Da han for en halv Snes Aar siden kom til
Batteriet som Rekrut, satte han alle sine Penge til i Svir sammen
med de ældre Kammerater, og da Shdanov lagde Mærke til, hvor
ilde han var stedt, kaldte han ham hen til sig, foreholdt ham hans
slette Opførsel og gav ham derpaa en Dragt Prygl. Da det var
besørget, holdt han et Foredrag for ham, om hvorledes en Soldat
rettelig bør leve og føre sig op, og lod ham saa gaa efter først at
have foræret ham en Skjorte og en blank Sølvrubel.
,Det er ham, der har gjort et Menneske ud af mig," plejede
Maksimov gerne at sige, naar Talen faldt paa Shdanov, og ved
disse Ord lyste den brave Fyrværkers Øjne altid af Taåknemme-
lighed.
Ingen kunde være nøjagtigere i Tjenesten eller kende den
bedre end Shdanov, men han var altfor uanselig og beskeden til,
at man kunde gøre ham til Underofficer, skønt han havde tjent i
25 Aar og deraf de sidste 15 som Bombarder. Den gamle Soldats
eneste Glæde og Lidenskab var Sangen. Selv kunde han ikke
synge, men naar de unge Rekrutter sang, stod han ofte i deres
Midte med Hænderne i sine Kappelommer og gav sin Sympati til
Kende ved at misse med Øjnene, slaa Takt med Hovedet og
trække Mundvigene op og ned under Skægget paa en højst ud-
tryksfuld Maade. Hans kridhvide Haar, sorte sværtede Over-
skæg og rynkede, vejrbidte Ansigt gav ham ved første Øjekast
noget strengt og barskt, men saa’ man ham ind i hans store,
runde Øjne, især naar de smilede — med Munden smilede han
aldrig — blev man slaaet af det blide og næsten barnlige Udtryk
i dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
