Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soldaterliv i Kavkasus 21
»Ja, men det har De jo allerede gjort," sagde jeg, der kun med
Møje kunde skjule den Uro, hvori den nys overstaaede Fare hav-
de sat mig.
»Men til hvad Nytte? — Der er ingen, der skriver op, hvad
jeg har sagt."
Jo, det skal jeg nok — det lover jeg Dem!"
»Aa, saa udsætter De mig kun for Kritik," sagde han smi-
lende.
»Se til den Knægt!" brummede Antonov i det samme bag ved
os. ,,Den kunde nær have gjort Ulykker."
Baade mine egne Forsøg paa at give den koldblodige, og Kap
tajnens opstyltede Fraser forekom mig med ét utaalelig dumme og
flove efter dette naturlige Udbrud. :
VI
Fjenden havde virkelig kørt sine Kanoner op i Nærheden af
de to høje Træer og sendte hver ti eller tyve Minutter et Skud
efter vore Folk, der stod og huggede inde i Skoven. Jeg rykkede
et Par Hundrede Ålen frem og begyndte at besvare hans Ild. Nu
fik vi Kærligheden at føle: hvert Øjeblik saa” jeg henne i den
fjerne Skovrand en lille hvid Sky og hørte derpaa en Hvislen og
et Smæk i Jorden enten foran eller bag ved os.
Mine Folk var flinke som altid. De ladede hurtigt, rettede om-
hyggeligt og spøgte og lo, medens Kuglerne fløj dem om Ørene.
Kaptajn Bolkhovs Infanterister laa derimod i tavs Uvirksomhed
bag ved os og ventede paa, at Turen skulde komme til dem. Inde
i Skoven arbejdede de paa Kraft, Øksehuggene gjaldede, og kun
naar en Kugle hvislede oppe i Luften, holdt de pludselig op.
»Dæk jer! Dæk jer!" lød det saa fra alle Kanter, medens Folke-
nes Øjne fulgte Projektilet, der rikochetterede hen over Træstub-
be, Baal og knudrede Grene.
Taagen lettede. Som flygtige hvide Skyer hævede den sig op
i den mørkeblaa Luft og forsvandt, Solstraalerne kastede Blink
paa Bajonetternes’ Staal, spillede hen over Kanonernes blanke
Malm og drak Rimens hvide Fnug, der tindrede i Græsset og paa
Buske og Træer. Oppe i Luften blandede Morgenfrostens friske
Kølighed sig med Foraarssolens Varme, og som et broget Tæppe
med tusinde Skygger og Farver, der dannede en stærk Kontrast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
