Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soldaterliv i Kavkasus 49
deres Feltflåsker. Bataillonschefen tyede ind under en skyggefuld
Busk og lavede sig med sit allerværdigste Ansigt til at spise Fro-
kost sammen med tre af Kompagnicheferne; Kaptejn Khlopov
havde strakt sig i Græsset inde under Kompagniets Færdsels-
vogn, og den tapre Rosenkranz og nogle andre Officerer havde
lejret sig paa deres Feltkapper om et helt Batteri Flasker, som
snart satte dem i saa lystig en Stemning, at den endogsaa smit-
fede Sangerne, der stod i en Halvkreds om dem og gav deres
Glæde til Kende ved en råsk Soldatervise med jublende Omkvæd
af Hujen og. Fløjtetriller. I denne Gruppe laa ogsaa den unge
Fændrik, der var redet forbi mig om Morgenen. Hvor var han
dog morsom! Hans Øjne straalede, Tungen var lidt tyk, og saa
kyssede og omfavnede han sine nærmeste Kammerater og forsik-
rede dem, at han holdt umaadelig meget af dem. Stakkels unge
Fyr! Han vidste endnu ikke, at man i Regelen kun gør sig latter-
lig, naar man hengiver sig til em saadan begejstret Stemning, og
at denne Ungdommens oprigtige Trang til at holde af alle som of-
test kun mødes med Spot og faar Utak til Løn —— men han vidste
heller ikke, hvor skøn og indtagende han saa’ ud, da han over-
vældet af Vinen sank tilbage med Haanden inde under sit sorte,
krøllede Haar.
Jeg lyttede med Interesse til Officerernes og Soldaternes Sam-
taler og studerede opmærksomt deres Ansigter, men ikke hos en
eneste af dem sporede jeg saa meget som en Skygge af den Uro,
der fyldte mig selv. Folkene spøgte, lo og fortalte Historier, og
hvor jeg saa” hen, herskede der den største Sørgløshed. Ikke én
skænkede den forestaaende Fåre en Tanke, og ikke én tænkte
påa, at han muligvis ikke kom til at marschere hjem igen i Morgen
sammen med sine Kammerater.
V
Klokken var næsten syv, da vi nærmede os Fæstningen No-
vogeorgjevsks brede, palisaderede Port. Solen gik ned og kastede
sine skraa, røde Straaler hen over de maleriske Bastioner og Ha-
verne med de ranke Pyramidepopler, ud over de spredte, gulnen-
de Majsmarker øg ind under de hvide Skyer, der havde lejret sig
om Snebjærgenes Tinder som en anden endnu skønnere og mere
Leo Tolståy; Fortællinger II. i 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
