Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Søldaterliv i Kavkasus
påa en større Razzia mod Bjærgboerne — han trak sig langsomt
tilbage med sit Kompagni og tog af og til Stilling med dette for at
holde den overlegne Fjende fra Livet — hørte han, at der blev
raabt paa ham ovre i Modstandernes Rækker, og i samme Nu saa”
han sin fordums Fange ride frem foran Kamplinjen. Løjtnanten
red ham saa i Møde, og de to Venner gav hinanden Haandslag og
fik sig en lille Passiar. Bjærgboerne stod og saa” paa dette uden
at skyde, men næppe havde Løjtnanten gjort omkring, før der
faldt et Par Skud, og da vilde Skæbnen, at den kække Vovehals
hentede sig et Strejfskud i Laaret. Senere fik jeg selv Lejlighed
til at se, hvor excentrisk han kunde bære sig ad. En Aften
brændte det ude i Forstaden, og to Kompagnier Soldater stod
omkring Brandstedet ivrigt beskæftigede med at slukke. Da Il
den var paa sit højeste — Flammerne stod ud af Vinduerne og
slikkede op ad Taget — saa’ man i Luernes Skær en høj Skik-
kelse paa en kulsort Hest trænge sig gennem Mængden. Det var
Løjtnanten. Han red helt hen til Brandstedet, sprang af Hesten
og styrtede ind i det brændende Hus. Fem Minutter efter kom
han ud igen, forbrændt og med afsvedet Haar, men i sine Arme
bar han to Duer, som han med Fare for sit eget Liv havde frelst
fra at omkomme i Flammehavet.
Han hed Rosenkranz, og hans Slægt stammede altsaa ikke
oprindelig fra Rusland; men hver Gang han talte om sin Her-
komst, og det gjorde han ofte, paastod han, at han kunde føre sit
Stamtræ tilbage til Varægerne, og at baade han og hans Forfædre
var Russere af det reneste Blod.
IV
Solen havde tilbagelagt Halvdelen af sin Bane og borede nu
sine brændende Straaler ned i den tørre, smuldrende Jord. Den
mørkeblaa Himmel var fuldstændig ren og klar, og kun nede ved
Bjærgenes Fod svævede nogle lette, lillahvide Skyer. Det var
utaalelig hedt, og hele Luften var opfyidt af et gennemsigtigt, glø-
dende Støv, der trængte ind i alle Porer. Da Bataillonen havde til-
bagelagt Halvdelen af sin Dagsmarsch, gjorde den Holdt og ryk-
kede kompagnivis ned til Floden for at holde Hvil. Geværerne
blev sat sammen, og Folkene styrtede ned til Vandet for at fylde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
