Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Soldaterliv i Kavkasus
forbavsede mig endnu mere end Generalen, og jeg forstod ham
lige saa lidt som denne.
VI
Klokken ti om Aftenen skulde Tropperne rykke ud af Fæst-
ningen. Allerede Klokken ni satte jeg mig op paa min Hest og red
hen til Generalen, men da jeg kunde sige mig selv, at det ikke
gik an at forstyrre ham nu, bandt jeg min Skimmel til et Planke-
værk henne om Hjørnet af Huset og satte mig selv paa Jorden
ved Siden af, idet jeg besluttede at vente her, til Generalen kom
forbi med sin Stab.
Solen var nu afløst af den unge Maane, der som en gennem-
sigtig Sky i Horisonten kastede sit skælvende Halvlys hen over
den stjernebesaaede Himmels dybe Blaa. I alle Vinduerne og gen-
nem Sprækkerne af de lukkede Skodder skimtede jeg Lys. De
slanke Popler, der ragede op over de lave, hvide Hytter, stod
som høje, mørke Støtter i det blege Maanelys, og hen over den
lyse, støvede Vej kastede Huse, Haver og Træer lange, maleriske
Slagskygger. Nede fra Floden lød de store Klokkefrøers melodi-
ske Kvækken, men inde i Gaderne og smeltende sammen med
løsrevne Melodistumper fra Lirekassen, hvis rungende Valse og
Viser bares hen over Byen, hørtes Hestetrampen, ilsomme Skridt
og Lyden af Menneskestemmer.
Jeg skal ikke gøre Rede for, hvad jeg tænkte paa i den lange
Stund, jeg sad her og ventede. For det første kommer det ikke
Fortællingen ved, og for det andet vil jeg nødig bekende alle de
mørke og bedrøvelige Tanker, der strømmede ind paa mig, me-
dens alle andre saa” lyst paa Tingene og glædede sig til at komme
ud og slaas. Men vist er det, at jeg faldt i saa dybe Tanker, at jeg
hverken lagde Mærke til, at Klokken slog elleve, eller at Gene-
ralen red forbi mig med sin Stab.
Omsider satte jeg mig op paa min Hest og red af Sted. Ar-
rieregarden var endnu ikke kommet uden for Fæstningens Port.
Med Nød og næppe banede jeg mig Vej gennem det Virvar af Ka-
noner, Patronkarrer og Vogne, der spærrede Gaden, og skønt
Officererne raabte og kommanderede i Munden paa hinanden, lyk-
kedes det dem dog ikke at bringe Orden i den kaotiske Forvir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
