Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soldaterliv i Kavkasus 53
ring, der herskede her. Efter at jeg endelig var sluppet igennem,
travede jeg langs den næsten 1800 Alen dybe Kolonne, der tavst
og langsomt bevægede sig frem i Mørket. Da jeg kom forbi et af
Batterierne, raabte en Officer, der red inde mellem Kanonerne,
nogle Ord, hvis skingrende tyske Akcent lød som en skærende
Dissonans midt i den alvorsfulde Stilhed. — ,Artillerist! Gif mig
Fyr!" skurrede det i mit Øre, og i samme Nu raabte en lille Sol-
dat med ængstelig Røst: ,,Scheytschenko, rap dig lidt! Løjtnan-
ten vil have Fyr!"
Næsten hele Himlen var nu bedækket med lange, mørke
Skyer, og kun hist og her blinkede Stjernerne frem mellem disse
med et blegt og mat Skær. Maanen havde skjult sig bag de
mørke Bjerge, som man kunde skimte i Horisonten til højre, og
kastede hen over deres Tinder et svagt, skælvende Halvlys, der
dannede en skarp Kontrast til det rugende Mulm, der indhyllede
deres Fod. Det var varmt, og saa stille, at ikke et Græsstraa,
ikke en Sky bevægede sig. Et saadant Mørke herskede der, at
man ikke engang kunde skelne de allernærmeste Genstande. Ud
til Siden af Vejen bildte jeg mig ind at se snart sælsomt formede
Klipper, snart forunderlige Dyre- og Menneskeskikkelser, men
alle disse fantastiske Figurer forvandlede sig til ganske alminde-
lige Buske, da jeg hørte Løvets sagte Susen og fornam det kølige
Pust af Duggen, der vejrede mig i Møde fra Blade og Grene. For
ude øjnede jeg en sort, bølgende Mur og i en lille Afstand bag
denne nogle mørke Punkter, der dansede imellem hverandre hen
ad Landevejen. Det var Avantgardens Rytteri og Generalen og
hans Stab. Selv red jeg ogsaa midt inde i en mørk Masse, men
den ragede ikke saa højt op som Muren for ude. Det var Fødfol-
kets lange, tætte Kolonne. Saa dyb en Tavshed herskede der i
den, at man tydeligt kunde høre alle Nattens hemmelighedsfulde
Lyde, der flød sammen i en eneste Harmoni. Schakalernes sørg-
modige Hyl i det fjerne, der snart lignede en fortvivlet Graad,
snart en fæl og skingrende Latter, Cikadernes ensformige, sking-
rende Sang, Frøernes Kvækken, Vagtelens Slag og en førunder-
lig dump Larm, der kom nærmere og nærmere, og som jeg ikke
kunde forklare mig, forenede sig med alle disse svage, ubestem-
melige Bevægelser i Naturen, der har faaet Navn af Nattens Stil-
hed, til én eneste kraftig, fuldtonende Akkord, som brødes, eller
rettere talt forbandt sig harmonisk med Hovslagenes dumpe
Larm og Folkenes tunge Skridt gennem det høje, raslende Græs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
