Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soldaterliv i Kavkasus 59
læggelsesværket begyndte. Her brød de Taget ned, og dér splint-
rede de en Dør med kraftige Øksehug; Hytter og Høstakke
brændte, og en tæt sort Røgsøjle hævede sig lodret op i den stille,
klare Luft. En Kosak kom slæbende med en stor Sæk Mel og et
broget Tæppe, og en Infanterist løb glædestraalende ud af en Hyt-
te med en Blikskaal i den ene Haand og en gammel Las i den an-
den. I en Gyde rendte en Dragon med udbredte Arme efter et
Par Høns, der kaglende fløj op ad et Hegn, og henne om Hjør-
net stod en af hans Kammerater med en stor Krukke Mælk i Fav-
nen; han tog sig en vældig Slurk og smadrede den saa mod
Jorden.
Min Ven Khlopovs Bataillon var ogsaa inde i Aulen, Kaptaj-
nen sad oppe paa det flade Tag af en af Hytterne og udsendte
store Skyer af sin kvalme Bondetobak med saa fredelig en Mine,
at jeg fuldstændig glemte, at jeg befandt mig i Fjendens Nærhed,
men troede mig hjemme i min Dagligstue.
»Naa, saa De er ogsaa her?" sagde han, da han fik Øje paa
mig.
Løjtnant Rosenkranz’s høje Skikkelse saas i uafbrudt Bevæ-
gelse inde i Aulen. Hele Tiden hørte jeg hans Stemme, og han
lod til at have umaadelig travlt. Med ét forsvandt han inde i en af
Hytterne og kom lidt efter ud igen med et triumferende Ansigt og
efterfulgt af to Soldater, der førte en gammel bagbunden Tatar
imellem sig. Stakkelen, hvis hele Dragt bestod af en hullet, bro-
get Beschmet og et Par lasede Benklæder, var saa mager, at det
saa" ud som om hans knoklede Arme, der var fastsurrede bag
paa Ryggen af ham, skulde gaa ud af Skulderleddene. Hans An-
sigt og den forreste Del af hans ragede Isse var gennemfuret af
dybe Rynker, og hans fordrejede, tandløse Mund, der kiggede ud
af et graat, tætstudset Skæg, mimrede uafladelig paa en højst
uhyggelig Maade. Skønt han var saa affældig, at han knap kunde
støtte paa sine tynde Ben, lynede hans rødsprængte Øjne dog af
Mod og Dødsforagt.
Rosenkranz spurgte ham gennem en Tolk, hvorfor han ikke
var flygtet med de andre.
»Ja, hvor skulde jeg vel gaa hen?" svarede han og saa’ ud
for sig,
»Derhen, hvor de andre gik," bemærkede en af dem, som
stod i Nærheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
