Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Søoldaterliv i Kavkasus
»De unge Dhjigitaer er gaaet bort for at kæmpe mod Russer-
ne, men jeg er gammel og svag og kan ikke føre Vaaben."
»Er du da ikke bange for Russerne?"
»For Russerne? — Nej, hvad kan de vel gøre mig! Jeg er jo
en Olding," sagde han og lod sit Blik glide rundt i den Halvkreds,
der omgav ham.
Da vi senere marscherede hjem, saa” jeg ham sidde dinglende
og uden Hat bag paa en Kosaks Sadel, men med et fuldstændig
ligegyldig og roligt Ansigt. — Man havde anset det for nødven-
digt at tage ham med for at kunne benytte ham som Gidsel.
Jeg krøb op paa Taget og satte mig ved Siden af Kaptajnen.
»Der var nok ikke mange Fjender?" sagde jeg, da jeg ønske-
de at høre hans Mening om den Kamp, der nylig havde fundet
Sted:
,Fjender?" gentog han forbavset. ,,Nej, der var ikke en ene-
ste. Kalder De det Fjender? — Men vent blot til i Aften, naar
vi trækker os tilbage, saa skal De se, hvor de kommer myldrende
frem derhenne fra," tilføjede han og viste med sin stumpede Pibe
over mod Skovbrynet, som vi havde passeret, førend vi rykkede
ind i Landsbyen.
»Ih, men hvad er dog det?" spurgte jeg uroligt, idet jeg af-
brød Kaptajnen og pegede paa nogle Kosakker, som var stimlet
sammen i Gaden nedenfor. Midt inde i Klyngen hørte jeg noget,
der lød som et spædt Barns Graad.
»Nej, nej, ikke her! Det gaar aldrig godt!" sagde en af Solda-
terne.
»Jo, vist saa! Kom med en Kniv!" raabte en anden.
De har sikkert en eller anden Gavtyvestreg for, de Slyng-
ler," sagde Kaptajnen roligt.
I det samme kom den smukke, unge Fændrik løbende henne
fra Hjørnet, ildrød i Hovedet og med et forskrækket Ansigt.
»Vil I lade den lille gaa!" raabte han med sin barnlige Røst
og for ind paa Kosakkerne. ,Prøv paa at røre Barnet, saa skal I
faa med mig at bestille!"
Klyngen splittedes til alle Sider og et lille hvidt Gedekid tog
skyndsomt Flugten ned ad Gaden. Den unge Fændrik blev staa-
ende betuttet, saa’ paa Soldaterne og stammede nogle usammen-
hængende Ord. Da han opdagede Kaptajnen og mig, blev han
endnu rødere i Hovedet, men efter at have betænkt sig lidt kom
han dog hen til os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
