Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET MØDE MED EN GAMMEL BEKENDT
DE Detachement, som vort Halvbatteri hørte til, laa i Lejr
oppe i Bjærgene. Vi havde foretaget en Række Razziaer
mod Tatarerne, skudt deres Landsbyer i Brand og ryddet deres
Skove, og ventede nu hver Dag paa Ordre til at vende hjem. Vore
fre Kanoner, der skulde holde den foranliggende Slette under
deres Ild, stod i Batteri paa den ydre Bjærgskraaning, som for-
neden faldt stejlt af mod en dyb og rivende Flod. Foran os laa
den maleriske Slette, mennesketom og øde, og kun nu og da, især
henad Aften, saa’ vi i det fjerne Grupper af beredne Tatarer,
som kom ridende ud fra deres Auler for at tage den russiske Lejr
i Øjesyn.
Det var en klar, stille og kølig Decemberaften. Solen stod i
Begreb med at skjule sig bag Bjærgenes Toppe og kastede sine
luerøde Straaler hen over Lejrens Telte, paa vore Soldater, der
sad i Klynger udenfor, og paa vore blanke Kanoner, hvis For-
stykker ragede som lange Halse ud gennem Jordbrystværnets
Skydeskaar. Helt ude til venstre bag ved en lille Høj laa Fodfolks-
pikettet. Geværpyramiderne, Vagtmandskabet og Udkigsposten
tegnede sig som sorte Silhouetter mod den røde, gennemsigtige
Baggrund. Til højre og til venstre for os, omtrent midt paa Bjær-
gets Skraaning, laa Teltene i lange hvide Rækker, og bag disse
hævede sig Platanskovens mørke Stammer. Inde fra Tykningen
hørte man stadig Øksernes gjaldende Lyd, Baalenes Knitren og
de faldende Træers Bragen. I den bageste Lejrgade hævede
sortegraa Røgskyer sig lodret op mod den kolde lyseblaa Himmel,
og nedenfor langs Floden kom Kosakker, Artillerister og Dra-
goner fra Vanding paa deres prustende, snøftende Dyr. Det be-
gyndte at fryse, og i den tynde, frostklare Luft hørtes hver Lyd, .
selv om den kom langt ude fra Sletten, ganske tydeligt her oppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>