Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soldaterliv i Kavkasus 67
i Bjærgene. Smaa Grupper af fjendtlige Tatarer tumlede deres
Heste paa de fjerne gule Stubmarker, og gennem de slanke Pop-
ler, der begrænsede disse i Horisonten, skimtedes hist og her
Kirkegaardenes høje, lodrette Stene og Røgen fra Aulernes Tage.
Vort Telt stod ikke langt fra Kanonerne paa et højt og tørt
Sted, fra hvilket der havdes en særlig god Udsigt ud over Sletten.
Ved Siden af Teltet og lige bag Batteriet var der ved Hjælp af
Spade og Hakke skabt en stor aaben Plads, hvor vi plejede at
spille Gorodki "), og ud for Midten af denne havde vore flinke,
tjenstvillige Folk anbragt et Bord og nogle Bænke af Fletværk.
Her plejede Detachementets Artilleriofficerer og nogle af vore
Kammerater af Fødfolket at samles hver Aften, og paa Grund af
disse selskabelige Sammenkomster havde vi døbt denne hygge-
lige Krog med Navnet ,,Klubben".
I Aften var Vejret ualmindelig smukt, de bedste Gorodki-
spillere havde givet Møde, og der var derfor usædvanlig Liv og
Fart i Tingene. Fændrik Drosdov, Løjtnant Orlovskij og jeg, der
var påa Parti sammen, tabte to Gange i Træk og maatte nu til
almindelig Glæde for Tilskuerne: Officerer, Soldater og Oppas-
sere, som stod i deres Telte og saa” til, bære Sejrherrerne Plad-
sen rundt. Særlig morsomt var det at se den store tykke Kaptajn
Schenschin ride rundt, forpustet, leende og med Benene slæbende
hen ad Jorden, paa Ryggen af den lille Spirrevip, Løjtnant Orlov-
skij. Efter at have betalt Sejrherrerne den skyldige Tribut gik vi
alle hen for at drikke Teen, søm Oppasserne lige havde bragt ud.
Paa Vejen derhen fik jeg i Nærheden af Bænkene Øje paa en
lille skævbenet Fyr i kort Pels og med en høj tscherkessisk
Skindhue. Da vi kom forbi ham, tog han sin Hovedbedækning af
paa en underlig tøvende og forlegen Maade, satte den kejtet paa
igen og gjorde derpaa flere Gange Tilløb til at nærme sig os, men
standsede, hver Gang han havde gjort et Par Skridt. Endelig tog
han Mod til sig, gik uden om os i en stor Bue med Huen i Haan-
den og styrede lige hen mod Kaptajn Schenschin.
»Ej, ej, Guskantini! Naa, hvordan gaar det?" sagde Kaptaj-
nen, der endnu sad og lo indvendig ved Tanken om sin Ridetur.
Guskantini, som Schenschin kaldte ham, satte straks sin Hue
påa igen og vilde putte Hænderne i Pelsens Sidelommer, men der
var ingen Lommer, og hans smaa røde Hænder standsede derfor
7) Et Spil, der minder noget om Langbold. Det spilles med Træklodser: O.A
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
