Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert 111
sede Dyr op i mit Hus, tilsidesætter min egen Bekvemmelighed
for hans Skyld og render hele Byen rundt for at skaffe ham
Plads. Og den eneste Tak, jeg har for det, er, at han betragter
mig som en Tyran, der holder ham indespærret for sin Fornøjel-
ses Skyld. Jeg gør alt for at drage ham op af Skarnet, og han
stritter imod med Hænder og Fødder. Nej, han er sunken saa
dybt, at han ikke staar til at redde, og det er desuden latterligt,
at jeg, der har øndt ved at holde mig selv paa den rette Vej, vil
spille Forsyn for andre.” — Han blev efterhaanden saa opsat
paa at blive af med Albert, at han tænkte paa at lade ham løbe
straks, men efter mogen Overvejelse besluttede han dog at be-
holde ham til den følgende Dag.
Midt om Natten blev Delesov vækket af et stærkt Rabalder
og Lyden af Stemmer ude i Forværelset. Han tændte Lys og
skyndte sig derud: Sakhar stod i bar Skjorte med Ryggen mod
Gangdøren, og Albert, der havde sin bredskyggede Hat og sin
Slængkappe paa, skubbede til ham for at trænge ham bort.
»De har ingen Ret til at holde mig indespærret!" skreg han
med ynkelig, grædefærdig Røst. ,,Mine Papirer er i Orden, og jeg
har ikke stjaalet fra Dem. Værs’go, undersøg mig kun, hvis De
har Lyst. Jeg klager til Politiet, vil jeg sige Dem, hvis De ikke
øjeblikkelig lader mig komme ud!"
»Ja, nu skal De høre, Herre, hvad han har bedrevet!" sagde
Sakhar til Delesov, medens han vedblivende hævdede sin Post
foran Døren. ,,Han har taget Nøglen til Buffeten ud af min Frak-
kelomme og drukket en hel Karaffel Likør. Har De kendt Mage
til Gavtyvestreg? Og nu vil han løbe sin Vej, men det skal blive
Løgn, såa længe jeg staar her."
Da Albert fik Øje paa Delesov, blev han endnu ivrigere i
sine Forsøg paa at trænge Sakhar bort fra Døren.
»Ingen har Ret til at holde mig indespærret ! Jeg vil ud!"
skreg han rasende.
»Gaa, Sakhar!" sagde Delesov. ,Lad ham kun komme ud,
naar han selv ønsker det. — Ja, jeg holder ikke paa Dem og har
heller ingen Ret dertil,” henvendte han sig til Albert, ,men i
Deres Sted vilde jeg dog blive her til i Morgen."
»Lad mig komme ud, siger jeg! Lad mig komme ud straks,
ellers klager jeg til Politiet!" brølede Albert lige ind i Ansigtet
paa Sakhar og uden at skænke Delesov den fjerneste Opmærk-
somhed. ,,Hjælp! Gevalt!" hylede han som en vanvittig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
