Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Albert
»Naa, hvorfor skriger De saadan? Vi holder jo ikke paa
Dem!" sagde Sakhar og aabnede Døren.
I samme Nu som Passagen var fri, holdt Albert op at skrige.
»Nej, det lykkedes dem ikke at pine Livet af mig," brummede
han, og derpaa traskede han stadig skændende og givende ondt
af sig ned af Trapperne, fulgt af Sakhar, der lyste ham ud af
Porten.
»Naa, Gud være lovet, Herre, at vi blev af med ham," sagde
han, da han vendte tilbage, ,for dette her var vist endt med For-
skrækkelse. Og nu er det nok bedst, at vi tæller Sølvtøjet.”
Delesov svarede ikke, men stod længe og rystede paa Hove-
det. Den stærke Sympati, han oprindelig havde følt for Albert,
vaagnede nu atter hos ham, og hans Sind var opfyldt af Bekym-
ring for Stakkelen, der var rendt ud i den mørke, kolde Nat.
Et Øjeblik tænkte han paa at sende Sakhar efter ham, men han
opgav det straks igen, da han kom til det Resultat, at det vilde
være unyttigt.
»Er det meget koldt udenfor?" spurgte han.
»Ja, det knagfryser, Herre," svarede Sakhar. ,Det er rigtig-
nok en slem kold Vinter, vi har, og jeg tvivler ogsaa om, af
vort Brænde holder ud til Foraaret."
VII
Sakhar havde Ret; det var hundekoldt udenfor, men Albert
var saa ophidset af Vin og Sindsbevægelse, at han intet mærkede
til Kulden.
Saa snart han var kommet ud paa Gaden, saa” han sig om til
alle Sider og gned sig fornøjet i Hænderne. ,Nej, den gik ikke!"
brummede han, idet han kastede et Blik op mod Delesovs oplyste
Vinduer, og derpaa tumlede han med Hænderne i Bukselommen
videre ned ad Gaden. Han følte en forunderlig Tunghed i alle
Lemmer, det susede for hans Øren, og en Vilje, der var stærkere
end hans, kastede ham snart midt ud paa Gaden og snart ind mod
Husene. Tanker og Forestillinger af enhver Art dansede rundt i
Hovedet paa ham og afløste hinanden med utrolig Hastighed. I
det ene Øjeblik mindedes han de sidste Dages pinlige Fangen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>