Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert 113
skab, i det næste sin Ankomst til Rusland som et ungt og livsglad
Menneske med Tro og Haab paa Fremtiden, og i det næste atter
en rigtig fornøjelig Aften, han havde haft sammen med Petrov i
den Restauration, hvis oplyste Vinduer han netop dinglede forbi.
Saa viste Genstanden før hans Lidenskab sig med ét for ham; og
i samme Nu gennemlevede han paa ny det salige Øjeblik, da han
havde staaet og spillet for hende i hendes Hjem. Men til Trods
for det sammenhængende i disse Erindringer, fremstillede de sig
for ham med en saadan Tydelighed, at han, naar han lukkede Øj-
nene, ikke vidste, hvad der var Drøm, og hvad der var Virkelig-
hed. Han mærkede ikke, at han hvert Øjeblik tørnede mod et
Vindue eller en Dør, og heller ikke, at hans vaklende Ben førte
ham fra den ene Gade til den anden. Hele hans Bevidsthed kon-
centrerede sig i de Erindringer og Syner, der ideligt skiftende,
som Billederne i et Kaleidoskop tog hans Indbildningskraft fan-
gen.
Allerbedst som Albert gik, snublede han og faldt næsegrus
hen ad Stenbroen, og medens han laa der og kiggede frem foran
sig, fik han pludselig Øje paa en stor, oplyst Bygning, der hæve-
de sig for Enden af Gaden. Han rejste sig saa og gik hen imod
den. Fra alle Vinduerne skinnede Lysene ham i Møde med stær-
kere og stærkere Glans, indtil de pludselig forsvandt, da han
traadte ind i Husets bælgmørke Port. ,,Hvad vil jeg egentlig
her?" sagde han til sig selv, men en uimodstaaelig Magt drog
ham stadig videre, indtil han endte i en stor, glimrende oplyst
Sal. I den ene Ende af denne hævede der sig en Talerstol, rundt
om hvilken der stod en Mængde Mennesker. ,,Hvad mon det skal
betyde?" tænkte Albert, men opdagede i det samme en høj mager
Mand med stridt Haar oppe paa Talerstolen. Det var hans gamle
Bekendt, Petrov. ,Hvad Pokker vil han her?" spurgte Albert sig
selv. ,Nej, mine Venner," sagde Petrov med sin dybe, gennem-
trængende Røst, ,I har ikke forstaaet ham. Han er ikke nogen
almindelig Spillemand, hvis Talent er til fals for Penge, han er
ikke gal og ikke gaaet i Hundene. Han er et Geni, er han — et
stort musikalsk Geni, der vandrer om imellem eder, uforstaaet og
uvurderet."
Albert, der straks forstod, at det var ham, hans Ven talte om,
sænkede Hovedet og lyttede til, hvad der videre vilde komme.
»Han er som Halmstraaet, der fortæres af den hellige Ild,"
vedblev Petrov. ,,Hans Ler er skrøbeligt, men han hører alligevel
Leo Tolståy: Fortællinger. II 8
==
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
