Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 33
I dette Øjeblik blev Kosakkerne opmærksomme paa en sagte
Raslen, der kom inde fra den tætte Skov. En spættet Hønsehund,
der saa’ noget uægte ud, løb snusende, og logrende stærkt med
sin skaldede Hale, ud af Skoven og hen imod Vagten. Lukaschka
saa” straks, at det var hans Nabos, den gamle Jæger Jeroschkas
Hund, og et Øjeblik efter fik han da ogsaa Øje paa dens Ejer-
mand, der nærmede sig. Skovranden.
Far Jeroschka var en kæmpestor Kosak med et vældigt, aske-
graat Skæg, et Par umaadelige brede Skuldre og et mægtigt
Bryst. Saa harmonisk bygget var hans kraftige Legeme, at han
ikke gjorde Indtrykket af at være videre høj, naar man saa’ ham
alene inde i Skoven, hvor der ikke var andre at sammenligne
ham med. Jeroschka bar en opkiltret laset Jagtbluse, hans Fød-
der stak i en Slags ugarvede Hjorteskindsgamasker, der var fast-
surrede om Benene med Reb, og paa Hovedet havde han en for-
krammet hvid Filthue. Paa Ryggen over den ene Skulder hang
en med Sejldug omspændt Træramme”) og en Sæk hvori en
Lokkehøne og en Jagtfalk, som han brugte til at lokke Høgene
frem med. Over den anden Skulder og fastspændt i en Rem
dinglede en dræbt Vildkat. Bag i hans Bælte stak en lille Pose
med Kugler, Krudt og Brød, en Hestehale til at vifte Myggene
bort med, en stor Dolk, hvis Skede var plettet med gammelt Blod,
og to Fasaner. Da han fik Øje paa Vagtposten, standsede han og
kaldte paa sin Hund med en saa rungende Bas, at det gav Genlyd
helt inde i Skoven.
»Hejda, Godtfolk! God Vagt!" raabte han til Kosakkerne
med lige saa kraftig og livlig en Røst som før, og skønt han slet
ikke hævede Stemmen, klang den dog saa højt, at man skulde
tro, han henvendte sig til en eller anden paa den modsatte Side
af Floden.
»Gøod Dag, Får! Velkommen!" lød Kosakkernes muntre og
ungdommelige Stemmer ham i Møde.
»Har I set noget Vildt?" spurgte Jeroschka tørrende Sveden
af sit røde Ansigt med Ærmet af sin Kappe.
»Ja, nu skal du høre, Far. I Plantanen derhenne har en Høg
sin Rede. Saa snart Mørket falder paa, svinger den sig op og
kredser rundt," sagde Nasarka, idet han blinkede med det ene
Øje og gjorde en næsten umærkelig Skulderbevægelse.
+) Jægerne i Kavkasus kryber hen ad Jorden med en saadan Træramme foran sig for
uset at nærme sig Fasanerne, g O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
