Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 37
han mente — os nok igen ud paa Iagttagelsespost. Fomuschkin,
hvis Tur det var, har han sendt hjem til Stanitzaen for at hente
Vin. Vi maa holde for hver Nat; han benytter kun os alene."
Lukaschka gik fløjtende hen ad Vagthytten til. ,Grib!" raabte
han til Nasarka, idet han kastede Linen, som han havde brugt til
at lave Snarer af, hen til denne. Nasarka skyndte sig at efter-
komme Befalingen.
»I Dag siger jeg det til ham, det er sikkert," vedblev Na-
sarka. ,,Vi erklærer rent ud, at vi ikke vil gaa, fordi vi er trætie
og ødelagte; mere behøves der ikke. Sig du det — dig lystrer
han.”
»Det er ogsaa noget at gøre saa meget Vrøvl over!" sagde
Lukaschka, som øjensynlig tænkte paa helt andre Ting. ,Det helte
er jo ikke værd at tåle om. Ja, hvis han jagede os ud af Stanitzaen
ved Nattetid, saa kunde jeg finde det krænkende. Dér svirer vi
og muntrer os, men hvad bestiller vi her. Om vi er her eller paa
Post, det kommer ud paa ét. Du er en Tosse!"
»Tager du hjem til Stanitzaen?" spurgte Nasarka.
»Ja, næste Helligdag.”
»Gurka siger, at din Dunjaika spiller Kæreste med Fomusch-
kin," bemærkede Nasarka med ét.
»Aa, Fanden i Vold med hende," svarede Lukaschka, idet han
skar en Grimasse, saa at man saa’ hans store, hvide Tænder.
»Skulde jeg ikke have let ved at finde en anden."
»Gurka siger, at da han kom op til hende, var hendes Mand
ikke hjemme. Fomuschkin sad inde hos hende og spiste af en
Postej. Gurka blev siddende lidt og gik saa igen. Da han kom
neden for Vinduet, hørte han, at hun sagde: ,Nu er han gaaet,
det Bæst, hvorfor spiser du dog ikke af Postejen, min egen?
Læg dig ikke til at sove hjemme, men bliv hos mig. Og Fomusch-
kin svarede: Med Glæde!"
»Det er Løgn, hvad du siger!"
»Nej, det er ved Gud den rene Sandhed."
Lukaschka tav lidt og sagde saa: ,Jeg har faaet mig en anden
Elskerinde; Dunjaika kan rejse Fanden i Vold. Pigebørn er der
jo nok af. Jeg er desuden led og ked af hende."
»Ja, du er Fanden til Karl!" udbrød Nasarka. »Du skulde
lægge dig efter Fændrikkens Datter Marjanka; hun er nok ikke
Kæreste med nogen."
Leo Tolstéy:; Førtællinger. 111 å 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
