Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 51
kene, der havde gravet Kogehuller og rapset Brændsel fra Gaar-
dene, hvor de kunde faa fat i det, var nu i Færd med at koge
Grøden. Oversergenterne inddelte Folkene til deres Kvarterer,
og Trænsoldaterne slog Pløkke ned i Jorden til at tøjre Hestene
ved. Fourererne, der var kendt i Landsbyen, før frem og tilbage
i Gader og Smøger for at anvise Officererne og Soldaterne deres
Kvarter. Ikke langt fra en Række grønne AÅmmunitionsvogne holdt
Trænets Vogne og Heste. Alt dette var samlet i denne Stanitza,
hvor Kompagnierne havde faaet Ordre til at ligge i Kvarter, og da
Soldaterne vidste, at de skulde være her, følte de sig selvfølgelig
ogsaa straks hjemme. De spurgte ikke: ,,Hvorfor skal vi indkvar-
teres her? Hvad er disse Kosakker egentlig for en Slags Men-
nesker? Hører de til den russiske Statskirke, eller er de Sekte-
rere? Vil de synes godt om at faa os i Indkvartering?" Nej, det
var dem fuldstændig ligegyldigt. Støjende og i en uordentlig Hob
som en Bisværm, der slaar ned, spreder de støvede og udasede
Soldater sig, efter at de er traadt af, over Torvet og i Gaderne.
Uden i fjerneste Maade at lægge Mærke til Kosakkernes Uvilje
træder de, passiarende muntert sammen og klirrende med Gevæ-
rerne, i smaa Grupper paa to eller tre ind i Hytterne, hvor de
hænger deres Patrontasker op, pakker Tornystrene ud og gør
Løjer med Fruentimmerne. Dér hvor Grøden koges — Soldaten
kender ikke nogen bedre Plads — samles Folkene i en stor
Klynge. Medens de staar her med den korte Pibe mellem Tæn-
derne og ser snårt hen paa den gennemsigtige Røg, som, idet den
stiger op mod den varme Aftenhimmel, fortætter sig højt oppe til
en Sky, snart hen paa Ilden, der sitrende som smeltet Glas flyder
ud i den klare Luft, siger de Vittigheder og morer sig kosteligt
over Kosakkerne, fordi disse i ét og alt lever paa en hel anden
Vis end Russerne. I alle Gaderne myldrer der med Soldater. Man
hører deres Latter og Kosakkvindernes skingrende og arrige
Stemmer, naar de formener de ubudne Gæster Adgang til Hyt-
terne eller nægter at udlevere dem Vand og Kogekar. Smaa-
drengene og Pigebørnene, der aldrig har set rigtige Soldater før,
tyer til Mors Skørter eller farer sammen i en Klynge. Forskræk-
kede og forbavsede følger de Folkenes Bevægelser øg løber nys-
gerrige, men i en ærbødig Afstand efter dem. De gamle Kosakker
kommer ud af Hytterne og sætter sig udenfor paa Jordyvolden.
Tavse, mørke og næsten med Foragt’ser de paa Soldaternes travle
Færd og forstaar ikke ret, hvorledes alt dette skal ende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
