Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Kosakkerne
Olenin, der allerede i 3 Maaneder havde været ansat som
Junker ved Regimentet, havde faaet Kvarter i et af de bedste
Huse i Stanitzaen, nemlig hos Fændrikken Ilja Vasiljevitsch eller
rettere sagt hos Mor Ulitka.
,Hvad skal det dog blive til, Dmitrij Andrejevitsch?" sagde
Vanjuscha ganske forpustet til sin Herre, der iført sin tscherkes-
siske Kappe kom ridende ind i Gaarden, hvor han havde faaet
anvist sit Kvarter. Skønt Olenin havde tilbagelagt en Marsch paa
5 Timer, sad han dog nok saa muntert og kvikt paa sin stolte
Ganger, som han havde købt i Kavkasus.
»Naa, hvad er der da i Vejen, Ivan Vasiljevitsch?" spurgte
han, og saa” fornøjet hen paa Vanjuscha, der var ankommet sam-
men med Trænet, og nu med forpjusket Haar, drivende af Sved
og med et fortrædeligt Ansigt pakkede sin Herres Sager ud.
Olenin var ikke til at genkende. Tidligere var hans Ansigt
glatraget; nu havde han lagt sig et ungdommeligt Overskæg til
og bar desuden Skæg paa Hage og Kind. Hans Ansigtsfarve, der
før var gullig og gusten, fordi han tilbragte Nætterne i Svir og
Sværm, var nu sund, og Solen havde givet hans Kinder og Pande
en rødbrun Farve, der strakte sig helt hen bag Ørene. Han bar
ikke mere en elegant sort Kjole, men en hvid, folderig tscherkes-
sisk Kappe, der var fuld af Støv og Snavs, og i hans Bælte stak
der Vaaben. Den snehvide, stivede Krave var forsvundet og
havde givet Plads for en opstaaende rød Silkekrave, der sluttede
stramt om hans solbrændte Hals. Han var klædt paa tscherkes-
sisk Vis, men Efterligningen var ikke skuffende, for enhver
kunde se, at man her havde en Russer og ikke en Dhjigita for sig.
Dragten var den rette, men han forstod ikke at bære den. For
Resten struttede han af Sundhed og saa” fornøjet og tilfreds ud.
De finder nok dette morsomt," sagde Vanjuscha, ,men prøv
blot at tale med disse Mennesker her. De lader en ikke komme
til nogensteds, og der er slet intet Udkomme med dem. Det er
ikke engang muligt at slaa et Ord ud af dem." Og den forbitrede
Vanjuscha kylede i det samme sin Blikspand hen mod Husets
Dørtærskel.
.Hvorfor har du ikke forlangt at faa den øverstbefalende i
Stanitzaen i Tale? Han kunde maaske have talt dem til Rette."
»Ja, men jeg véd jo ikke, hvor han bor," svarede Vanjuscha
i en fornærmet Tone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
