Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne Ta
»Om den gjorde? Du mener nok, at Vildsvinene er dumme
af Naturen. Nej, uagtet de kun bærer Svins Navn, er de dog
meget klogere end Menneskene. De véd alting bedre end vi. Lad
os tage et Eksempel. Gaar du i Vildsvinets Spor, mærker du det
ikke, men støder Vildsvinet derimod paa dit Spor, snøfter det og
farer bort i den modsatte Retning. Vildsvinet kan lugte dig, men
du kan ikke lugte Vildsvinet, altsaa er Forstanden paa Svinets
Side, Du vil dræbe Vildsvinet, men det vil have Lov til at spad-
sere frit og uhindret omkring i Skoven. Du følger dine Love, og
det har sine at gaa efter. Ak ja, hvor er vi Mennesker dog
dumme!" gentog den gamle flere Gange. Derpaa sænkede han sit
Hoved, lukkede Øjnene og faldt hen i en Døs.
Olenin blev helt tankefuld. Han gik ned ad Trappen og gav
sig til at vandre frem og tilbage i Gaarden med Hænderne paa
Ryggen.
Efter kort Tids Forløb løftede Jeroschka igen sit Hoved, slog
Øjnene op og begyndte med Opmærksomhed at følge Natsvær-
merne, der omkredsede Lysets urolige Flamme og fløj ind i den.
»Tosse! Tosse! Hyor flyver du hen?" brummede han halv
højt. Derpaa rejste han sig og begyndte med sine tykke Fingre at
jage Insekterne bort fra Lyset. ,Du brænder jo op, din lille Tosse,
flyv herhen, her er rigelig Plads," sagde han i en kærtegnende
Tone, medens hans plumpe Fingre gjorde Forsøg paa at gribe en
Natsværmer ganske let bag Vingerne for at slippe den ud i det
mørke Rum.
Længe sad han og vrøvlede paa denne Maade og drak af sin
Flaske. Olenin fortsatte derimod sin Vandring nede i Gaarden.
Med ét hørte han hviskende Stemmer uden for Porten. Han lyt-
tede med tilbageholdt Aandedræt og skelnede da en Kvindes
Latter, en mandlig Røst, og derpaa Lyden af et Kys. Saa gik han
over i den modsatte Ende af Gåarden og lod med Vilje sine Fød-
der slæbe i Græsset. Det knagede ovre i Hegnet. En Kosak i
mørk tscherkessisk Kappe og med hvid Lammeskindshue listede
sig langs Indhegningen. — Det var Lukaschka. Et Øjeblik efter
skred den slanke Marjanka med Hovedet indhyllet i et hvidt Tør-
klæde forbi Olenin og hen over Gaarden. Hun satte sine Fødder
saa bestemt til Jorden, som om hun dermed vilde sige: ,Jeg har
intet med dig, og du har intet med mig at gøre." Han fulgte hen-
de med Øjnene, indtil hun naaede Trappen, og derefter kastede
han et Blik ind gennem hendes Vindue. Han saa” hende tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
