Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Kosakkerne
Tørklædet af Hovedet og sætte sig paa Løjbænken, og i samme
Nu følte han sig greben af sin egen: Ensomhed ; og en Følelse af
Misundelse samt en Række af uklare Ønsker og Forhaabninger
dukkede op i ham.
I Landsbyens Hytter slukkedes de sidste Lys. Der blev still2.
Hegnene, Rørtagene, de slanke Pyramidepopler, Kvæget, der
skimtedes som noget hvidt inde i Gaardene — alt syntes at være
indhyllet i en tryg Søvn, vederkvægende som den, der følger
efter Arbejdet. Ganske svagt lød fra de fjerne Enge og Kær
Frøernes vedholdende ensformige Kvækken. Paa den østlige
Himmel syntes Stjernerne at forsvinde og at udviskes i det gryen-
de Dagslys, men oppe i Zenit blev Stjernevrimmelen tættere og
tættere. I Gaarden lige overfor galede en Hane. Med Hovedet
støttet i begge Hænder tog gamle Jeroschka sig en Lur, medens
Olenin blev ved at gaa frem og tilbage i dybe Tanker. Pludselig
naaede en flerstemmig Sang hans Øren. Han gik hen til Hegnet
for at lytte. Flere ungdomsfriske Mandsstemmer smeltede sam-
men til en munter Sang, men gennem de andre Stemmer og
højest over alle klang en ung og kraftig Røst.
Ved du, hvem det er, der synger?" spurgte den gamle, idet
han slog Øjnene op. ,,Det er Dhjigitaen Lukaschka. Han har for
nylig dræbt em Tschetschentzer, og det er derfor han er saa glad.
Jo, det er ogsaa noget at være glad over! Den Taabe!"
,Har du nogen Sinde slaaet et Menneske ihjel?" spurgte
Olenin.
Den gamle Jæger nærmede sit Ansigt helt hen til Olenins
og raabte: ,,Naada, din Djævleunge, hvorfor spørger du om det?
Det behøver jeg vel ikke at gøre dig Rede for. For Resten er
det slemt at have et Mord paa sin Samvittighed; det er meget
slemt. — Farvel, min Far, nu er jeg mæt og fuld," sagde han
og rejste sig. ,Skal jeg saa komme i Morgen tidlig og hente dig
til Jagten?"
»Ja, gør det!"
»Men pas paa at staa tidlig op. Sover du over dig, skal du
give Bøde."
»Vær du rolig! Jeg staar vist op før du."
Den gamle forsvandt ud af Gaarden. Sangen forstummede,
og man hørte nu kun Skridt hen ad Gaden og en munter Passiar:
Lidt efter begyndte Sangen igen, men i længere Afstand, og den-
ne Gang deltog Far Jeroschka i den med sin kraftige Røst. »Hvil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
