Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Kosakkerne
standsede ved enhver Vandpyt, hvor han saa’ friske Dyrespor, og
gjorde Olenin opmærksom paa dem, idet han samtidig kastede
spejdende Blikke til alle Sider. Han listede sig frem med stor
Forsigtighed og gjorde kun en Gang imellem en eller anden hvi-
skende Bemærkning. Vejen, de fulgte, havde dybe Hjulspor,
men disse var for længst tilgroede. Dværgelmene og Platanerne
dannede paa begge Sider saa tæt og filtret et Net, at man ikke
kunde se ind i Skoven. Næsten alle Træerne var fra øverst til
nederst omrankede af vild Vin, og over hele Skovbunden bredte
sig et mørkt, tæt og uigennemtrængeligt Tjørnekrat. I alle Lys-
ningerne, selv de mindste, dannede Brombærbuskene et yppigt
Krat, der var gennemvævet med Siv, hvis graa Fjerduske svajede
sagte frem og tilbage. Ud fra Vejen førte hist og her gennem
Underskoven Gange og lukkede Stier, der lignede Tunneler. Det
var Dyrenes og Fasanernes Færdselsveje. For hvert Skridt, OE
nin gjorde, blev han mere og mere slaaet af den yppige Plante-
vækst i denne Skov, som Kvæget endnu aldrig havde betraadt.
Han havde ikke set noget lignende før. Skoven, Bjærgene, den
gamle Jæger, der hviskede saa hemmelighedsfuldt til ham, og
den skønne Marjanka med sin slanke Vækst og stolte Holdning —
alt dette foresvævede ham som en Drøm,
,Den har jaget en Fasan op, som nu sidder i Træet der-
henne," sagde Jeroschka seende sig om til alle Sider og trækken-
de Huen ned over Ansigtet. ,Skjul dit Fjæs! Fasanen maa ikke
se det. Den kan ikke udstaa Menneskenes Fjæs," hviskede han,
idet han truede forbitret ad Olenin og krøb videre næsten paa
alle fire.
Olenin var endnu et Stykke bagud, da den gamle standsede
og saa” opmærksomt op i Træet, hvor Fasanen sad og slog vredt
med Vingerne, medens Hunden stød nedenunder og halsede. Med
ét lød der et Knald saa vældigt, som kom det fra en Kanon. Det
var Jeroschka, der fyrede sin store, plumpe Bøsse af. I samme
Nu fløj Fasanen op, Fjerene hvirvlede om den til alle Sider, og et
Øjeblik efter faldt den til Jorden. Da Olenin gik hen til den gam-
le, skræmmede han nok en Fasan op fra Træet. I en Fart greb
han sin Bøsse og kastede den til Kinden. Fasanen svingede sig
til Vejrs i hurtige Vendinger, snurrede rundt som en Top og faldt,
idet den tørnede mod Træets Grene, som en tung og livløs Masse
ned i Tjørnekrattet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
