Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 95
»Det var gødt gjort!" raabte Jeroschka, der ikke selv kunde
skyde i fri Flugt.
De samlede Fasanerne op og gik videre. Olenin, hvem den
hurtige Bevægelse og Jægerens Ros havde gjort livlig, lod uaf-
brudt Munden løbe.
»Holdt! Kom herhen!" afbrød Jeroschka hans Tale. ,Paa dette
Sted saa’ jeg i Gaar Sporene af en Hjort."
De forlod Vejen og gik ind i Tykningen. Efter at have tilbage-
lagt et Par Hundrede Skridt, stødte de paa en Lysning, der var
bevokset med Siv og paa sine Steder laa under Vand. Olenin
holdt sig hele Tiden en Snes Skridt bag sin Jagtfælle. Med ét
dukkede denne sig ned og vinkede ham hen til sig.
»Kan du se?" sagde den gamle, da Junkeren var kommet op
paa Siden af ham. Og det forekom da Olenin, at han pegede paa
noget, der lignede Fodsporet af et Menneske.
»Ja, vist kan jeg saa. Hvor kommer det fra?" spurgte han be-
stræbende sig for at tale saa roligt som muligt: ,Det er jo Fod-
sporet af et Menneske."
Uvilkaarlig kom han til at tænke paa Coopers ,Sporfinderen" ,
og Tanken om Abrekerne dukkede ogsaa op i ham. Skønt han var
i Tvivl om, hvorvidt det var Jagten eller en anden Fare, der for-
aarsagede den gamle Jægers Hemmelighedsfuldhed, kunde han
dog ikke bekvemme sig til at udspørge ham nærmere.
»Ja, det er mit eget Spor!" sagde Jeroschka i en rolig Tone.
— Nej, se her!" vedblev han, idet han bøjede en Græstue lidt til
Side og viste Olenin de næppe synlige Spor af en Hjorts Klove.
Den gamle fortsatte sin Vandring, og Olenin holdt sig tæt
op til ham. En Snes Skridt gik det fremad og nedad; saa nær-
mede de sig gennem et Krat til et stort Pæretræ, hvis knudrede
Grene strakte sig vidt ud til alle Sider. Nedenunder, paa den
sorte, nøgne Skoymuld, havde en Hjort for nylig kastet sin Los-
ning. Til alle Sider var Træet saa tæt omslynget af den vilde
Vins Ranker, at det forneden dannede et mørkt, svalt og hygge-
ligt Lysthus.
»Den har været her i Morges," sagde Jeroschka med et Suk,
»man kan se, hvor den har ligget.”
Pludselig hørte de i en Afstand af en halv Snes Skridt et
stærkt Brag, der kom fuldstændig bag paa dem. Det gav et Sæt i
dem begge, saa at de uvilkaarlig greb til Bøsserne. Men der var
intet at se, man hørte det kun knage og brage inde imellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
