Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Køsakkerne 113
og over Marjanka. Derefter trak han sin forrevne Jagtbluse paa,
iførte sig sine vaade, ugarvede Hjorteskindssko — de saakaldte
Porschni ”) — stak en Jagtkniv i Bæltet, tog sin Bøsse og en
Pose med Mad og Tobak, kaldte paa sin Hund og gik ud i Sko-
ven — i Almindelighed paa Slaget seks. Klokken syv Aften pleje-
de han saa at vende hjem igen, træt og sulten med 5—6 Fasaner,
undertiden ogsaa med en Hjort, og uden at have rørt ved Indhol-
det af Posen. Han følte sig da frisk og stærk paa Legeme og
Sjæl og fuldstændig lykkelig. Men hvis nogen havde spurgt ham
om, hvad han havde tænkt paa i al den Tid, han havde været
ude, vilde han ikke have kunnet besvare det. Havde Tankerne
ligget ordnede i Hovedet paa ham ligesom Cigaretter i et Etui,
vilde det ogsaa have vist sig, at ikke en eneste af dem havde
rørt sig af Stedet. Løsrevne Erindringer, taagede Drømmebil-
leder og Tilløb til Tanker hvirvlede undt i hans Hoved i al
den Tid, han var ude i Skoven. Et Øjeblik kunde han vaagne op
til klar Bevidsthed og spørge sig selv: ,Hvad tænker du paa?"
Og saa greb han sig i at være en Kosak, der arbejdede sammen
med sin Hustru i Haven ,eller en Abrek, der strejfede rundt i
Bjærgene, eller et Vildsvin, der flygtede gennem Skoven. Men
medens han gik rundt i denne forunderlige, drømmende Tilstand,
brugte han dog uafladelig sine Øjne og Øren, idet han hvert Øje-
blik ventede at faa en Fasan, et Vildsvin eller en Hjort paa
Skud,
Hver eneste Aften var Far Jeroschka hans Gæst. Vanjuscha
bragte dem Tschikhir, og saa sad de og passiarede hyggeligt, ind-
til de fornøjede gik hver til sit og lagde sig til at sove. Den næste
Dag begyndte Olenin forfra. Han gik igen paa Jagt og kom hjem
træt, men stærk og sund, passiarede og drak igen med den gamle
Jæger og følte sig lige saa lykkelig som den foregaaende Aften.
Om Søndagen, eller naar han vilde hvile sig ud, blev han hjem-
me hele Dagen. Saa sad han gerne ved Vinduet eller paa Trap-
pen og saa” uafbrudt paa Marjanka, hvis mindste Bevægelser han
fulgte ivrigt med Øjnene. Naar han betragtede hende, var det,
fordi han beundrede og elskede hendes Skønhed, ligesom han
elskede Bjærgenes glimrende Farver og Luftens dybe Blaa. —
Det mente han i det mindste selv. — Han brød sig kun om at
2) En Fodbeklædning, som bestaar af et Stykke Læder, der bindes om Anklerne med
Remme. Mån bløder Læderet i Vand, for at det skal slutte bedre om Foden.
0. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
