- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
115

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kosakkerne IRJks)

noget indskrænket Fyr, fortæller mig, at De lever her som en
fuldstændig Vildmand og ikke kommer sammen med en eneste af
Officererne. Jeg kan saa godt forstaa, at De ikke gider have noget
med disse Mennesker at gøre. Men jeg er glad over, at vi to nu
kan omgaas. Jeg bor i Nærheden af Dem, hos en Kosakunderoffi-
cer. Hans Datter Ustjenka er ligefrem fortryllende."

Og saadan blev han længe ved i en Blanding af Russisk vg
Fransk, hvor Ordene var hentede fra en Verden, som Olenin
troede at have sagt Farvel for bestandig til. Bjeletzkij gik for at
være en godmodig og elskværdig ung Mand. Nok muligt, at han
var det, men der hang ved ham en Duft af den urene Atmosfære,
som Olenin for bestandig havde vendt Ryggen, og derfor fandt
han ham til Trods for hans kønne og godmodige Ansigt højst
ubehagelig. Hvor harmeligt, at han ikke kunde blive af med dette
Menneske, som kom fra hin forhadte Verden, der nu atter syntes
at kræve ham tilbage. Han ærgrede sig ikke alene over Bje-
letzkij, men ogsaa over sig selv, for mod sin Vilje spækkede han
sin Tale med franske Udtryk; og” han greb sig i at spørge med
Interesse til Generalen og sine Bekendte i Moskvå. Paa samme
Tid som han omtalte Kosakkerne og sine Kammerater med en vis
Foragt, viste han sig meget venlig overfor Bjeletzkij, lovede at
besøge ham og bad ham om at gøre Gengæld. Og saaledes bar
han sig ad, ene og alene fordi han og Fyrsten sad her i Stanitzaen
og talte sammen i en Slags fransk Dialekt. — Det blev dog ikke
til noget med hans Besøg hos Bjeletzkij; han kunde ikke be-
kvemme sig til at se op til ham. Vanjuscha derimod priste Fyr-
sten i høje Toner og sagde om ham, at man nøk kunde mærke,
at han var en rigtig fornem Herre.

Bjeletzkij indrettede straks sit Liv her i Stanitzaen efter de
rige russiske Officerers sædvanlige Vis. I Løbet af en Maaned
var han saa fuldstændig indlevet i Landsbyen, at man skulde tro,
han havde boet i den hele sit Liv. Han drak de gamle Kosakker
fulde, gjorde småa Aftenselskaber for de unge Piger, mødte ved
deres Sammenkomster, pralede af sine Triumfer og opnaaede
endogsaa, at Landsbyens Koner og unge Piger — uvist af hvil-
ken Grund — kaldte ham ,Bedstefar". Det gik snart op for Ko-
sakkerne, at de her havde en Mand for sig, der holdt af Kvinder
og Vin. De vænnede sig derfor hurtigt til ham og syntes langt
bedre om ham end om Olenin, der var og blev dem en Gaade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:24:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free