Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne [17
Han gik ind i sin Hytte, men vendte kort efter tilbage og
satte sig med en Bog, en Pibe og et Glas Te paa Trappen helt
ind under Taget, hvorhen Solens skraa Straaler endnu ikke var
naaede. Det var hans Agt at blive hjemme hele Formiddagen
for at faa nogle Breve fra Haanden, som han længe havde opsat
at skrive. Men det faldt ham saa vanskeligt at forlade sin lille,
hyggelige Plads paa Trappen; han vilde saa nødig ind i Hytten,
der forekom ham som et Fængsel. Mor Ulitka opholdt sig stadig
i Mælkehytten, hvor hun blev ved at fyre i Ovnen. Marjanka
drev Kvæget ud paa Græs, og da hun havde besørget det, sam-
lede hun med en Skovl den tørre Gødning, som laa i Gaarden,
og lagde den langs Hegnet. Olenin forstod ikke et Ord af, hvad
han læste i Bogen. Hvert Øjeblik løftede han sine Øjne op for
at betragte den skønne Marjanka, der gik og syslede i hans Nær-
hed. Hvad enten hun bevægede sig i den kølige Skygge af Hyt-
ten eller midt ude i Gaarden, beskinnet af Morgensolen, der
kastede en varm Glans øver hendes slanke Skikkelse i den lyse
Dragt, fulgte han hende ivrigt med Øjnene, ængstelig for åt gaa
Glip af en eneste af hendes Bevægelser. Hvor frydede det ham
at betragte hende! Bøjede hun sig frit og yndefuldt forover, lagde
hendes rosenrøde Særk sig i maleriske Folder hen over Brystet
og ned over det slanke Legeme. Rettede hun sig op og trak
Vejret, saas Barmens bølgende Linjer under det stramme Klæde-
bon. Hvor fast til Jorden satte hun ikke sine smaa Fødder i de
gamle røde Sko, og hvor anspændte hun ikke hver en Muskel i
sine kraftige nøgne Arme, hver Gang hun gjorde et Kast med
Skøvlen. Hvor han følte sig lykkelig, naar hun en Gang imellem
tilkastede ham et Blik. Skønt hun da rynkede sine fine Bryn,
læste han dog i hendes sorte Øjne, at hun var tilfreds, og at hun
kendte sin Skønhed.
»Naa, Olenin, har De været længe oppe?" spurgte Bjeletz-
kij, der kom gaaende ind i Gaarden iført en let og vid Uniforms-
frakke af den Slags, som Officererne i Kavkasus bruger.
»Aa, er det Dem, Bjeletzkij!" udbrød Olenin og strakte Haan-
den ud imød ham. ,Hvor kan det være, at De er saa tidlig paa
Benene?"
»Ja, hvad skulde jeg gøre! Jeg er bleven jaget hjemmefra,
fordi der skal være Bal i Gaarden. Naa, Marjanka! — Du skal
vel ogsaa hen til Ustjenka?’"
Olenin var forbavset over hans ugenerte Maade: at tale til
Leo Tolståy: Fortællinger. III 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
