Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 127
mellem ham og Marjanka var nu et andet end før. Muren imellem
dem var brudt. Hver Gang han mødte hende, hilste han og sagde
Goddag, og hun besvarede hans Hilsen.
Dagen efter Gildet kom Fændrikken hjem, og da han fik at
vide, hvor rig og gavmild Olenin var, bød han ham over til sig.
Mor Ulitka modtog ham venligt, og det varede ikke længe, inden
han kom hver Aften og blev siddende til ud paa Natten. Udadtil
gik hans Liv ligesom tidligere, men i hans Indre var der sket en
Forandring. Hele Dagen tilbragte han i Skoven, men Klokken
otte, naar Mørket faldt paa, begav han sig over til Fændrikkens
Hytte, enten alene eller sammen med Far Jeroschka. Marjankas
Forældre vænnede sig snart saadan til hans Selskab, at de sav-
nede ham, naar han udeblev. De saa” ham gerne, for han var et
roligt og fredeligt Menneske, der betalte godt for Vinen, han
drak. Den ene Aften gik som den anden derovre. Naar Vanju-
scha havde bragt ham Teen, satte han sig hen i Krogen ved
Ovnen. Mor Ulitka blev ved med sin Gerning uden at lade sig
forstyrre, og medens der blev drukket Te og Tschikhir, fik man
sig en Passiar om Dagens Begivenheder. Olenin fortalte om
Rusland, og de andre spurgte ham ud. Undertiden tog han en Bog
med for at have noget at læse i. Oppe paa Ovnen”) eller henne i
en mørk Krog sad Marjanka, sky som en Hind og med Fødderne
trukne op under sig. I Samtalen deltog hun ikke. For Olenin var
det en Nydelse at se hendes smukke Ansigt og dejlige Øjne og at
lytte til hendes sagte Bevægelser. Saa” han ned i sin Bog, følte
han hendes Nærværelse, og talte han, kunde han mærke, at hun
lyttede med spændt Opmærksomhed. Undertiden, medens han
sad og talte, forekom det ham, at hendes Øjne hvilede paa ham.
Naar han da mødte hendes straalende Blik, gik han i Staa, og hun
vendte straks sit Ansigt bort. Saa lod han, som om han var meget
optaget af sin Samtale, men i Virkeligheden lyttede han til hendes
Aandedræt, idet han ventede paa at faa et nyt Blik. Undertiden
kom han, inden Marjanka var vendt hjem fra Marken. Hvor
hoppede Hjertet da ikke i Livet paa ham, naar han hørte hendes
faste Skridt og opdagede hendes røde Særk henne i den aabne
Dør. Kom hun saa ind i Stuen og saa” venligt paa ham med et
næsten umærkeligt Smil i Øjet, følte han sig lykkelig og be-
taget.
%) I Rusland hviler og sover man oven paa den store Ovn. O.A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
