Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Kosakkerne
,Jeg har ikke talt de Penge, jeg gav. Det var en Ven, jeg
handlede med," svarede Lukaschka.
»Det er dog. en dejlig Hest! Hvad vil du have for den?"
»Den er sine 150 Sølvpenge værd, men De skal faa den for
intet, som den gaar og staar. Sig et Ord, og den er Deres. Nu
tager jeg Sadelen af den, saa kan De trække af med den."
»Nej, det kunde ikke falde mig ind."
»Ja ja da, saa har jeg her en Gave til Dem, som jeg har faaet
hinsides Floden," sagde Lukaschka, og idet han løste sit Bælte.
rakte han Olenin den ene af de to Dolke, som hang i det.
»Naa, lad gaa da. Tak!"
,»Og Mor har sagt, at hun vil bringe Dem Vindruer."
»Det behøves ikke. Vi bliver nok kvit uden det. Jeg har ikke
i Sinde at give dig Penge for Dolken."
»Penge! Vi har jo sluttet Venskabspagt. Og desuden har jeg
selv faaet den forærende. Ghirej-Khan førte mig ind i sin Hytte
og sagde: , Vælg, hvad du vil.” Saa tog jeg denne Dolk. Saa-
ledes er det Skik og Brug hos os."
De gik ind i Hytten og drak sig et Glas.
Bliver du her å længere Tid?" spurgte Olenin.
»Nej, jeg er blot kommet herned i Dag med Nasarka for at
sige Farvel. Jeg er nemlig kommanderet til Sotnien, der gør
Forposttjeneste hinsides Terek."
,Naar skal da dit Bryllup staa?"
,Jeg kommer tilbage med det første, saa skal Trolovelsen fej-
res. Og naar det er sket, tager jeg straks bort igen," svarede
Lukaschka tvært.
»Vil du da slet ikke se til din Brud?"
»Nej, hvorfor skulde jeg det? — Hør, hvis Deres Kompagni
skulde komme i Nærheden af vor Sotnie, skal De blot spørge
efter mig. Der er Masser af Vildsvin i den Egn. Forleden skød
jeg to. Kom kun, jeg skal nok vise Dem, hvor der er Vildt at
finde."
,Naa, Farvel! Krist være med dig!"
Lukaschka satte sig op paa sin Hest og red ud af Gaarden
uden at have set til Marjanka. Derpaa før han af Sted i et vildt,
forvovent Ridt. Ude paa Gaden ventede Nasarka paa ham.
"Skal vi ikke dérhen?" spurgte Nasarka og blinkede med
Øjnene i den Retning, hvor Jamka boede.
»Tag min Hest," befalede Lukaschka, ,0g træk den hen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
