Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 141
»Hvem elsker du? Er det Bedstefar, du mener?"
»Ja, vist er det saa.”
»Men det er dog en Synd, du begaar."
»Ak ja, Marjanka! Men skal man da ikke more sig, saa længe
man er ung? Bliver jeg først gift med en Kosak, lærer jeg nok
Nøden at kende. Og naar du faar din Lukaschka, er det forbi med
din Glæde; saa kommer der Børn og Slid og Slæb."
»Aa hvad? Man kan vel ogsaa have det godt som gift. Det
gaar nok," svarede Marjanka roligt.
»Fortæl mig, hvad der er foregaaet mellem dig og Lu-
kaschka."
»Ja, det er ganske simpelt. Han friede til mig, og saa sagde
Fader, at han skulde vente et Aar. Men nu er Sagen afgjort, og
til Efteraaret skal vi giftes."
»Kan jeg ikke faa at vide, hvad han siger til dig, naar I er
ener
»Han fortæller mig naturligvis, at han elsker mig," svarede
Marjanka smilende, ,0g saa tigger han mig om at mødes med
ham i Haven."
»Nej, se mig til den paatrængende Fyr! Men det har du vel
ikke indladt dig paa. Hvor er han for Resten bleven kæk og rask !
Han er den første Dhjigita i Stanitzaen. Kosakken Kirka var her
forleden. Han fortalte, at Lukaschka gik og længtes efter dig. —
Naa, men hvad siger han saa mere til dig?"
»Du vil nu ogsaa vide alting," sagde Marjanka leende. ,En
Gang ved Nattetide kom han ridende hen under mit Vindue. Han
var fuld og bad om at komme ind til mig."
»Og du forbarmede dig ikke over ham?"
»Nej! Jeg har sagt ham én Gang for alle, at jeg ikke indlader
mig paa den Slags Ting. Og jeg holder mit Ord; jeg lader mig
ikke røre."
»Aa, den kække Ungersvend! Naar han vil det, kan ingen
Pige modstaa ham."
»Saa kan han jo gaa til andre," udbrød Marjanka stolt.
»Haår du da ikke Medlidenhed med ham?"
»Vist har jeg såa, men Dumheder indlader jeg mig ikke paa."
Ustjenka trykkede med ét sit Hoved op mød Venindens Bryst,
lagde begge Armene om hendes Hals, og idet hun formelig ry-
stede af indeklemt Latter, hviskede hun næsten aandeløs: Din
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
