Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Kosakkerne
Tosse, du vil ikke din egen Lykke." Derpaa gav hun sig til at
kilde Marjanka.
»Av! Av! Lad mig være!" skreg denne leende.
»Se til de Tøse! De leger nok med hinanden i Stedet for at
sove," brummede Mor Ulitka halvt i Søvne.
»Du vil ikke din egen Lykke," gentog Ustjenka sagte. ,,Ja,
Gud skal vide, at du er lykkelig. Skønt du er saa streng af dig,
er du elsket som faa. Hør, véd du hvad, hvis jeg var i dit Sted,
vilde jeg prøve at sætte Junkeren Fluer i Hovedet. Den Dag
han var ovre hos mig, slugte han dig hele Tiden med Øjnene.
Du skulde blot vide, hvor mange Gaver jeg har faaet af Bedste-
far! Hvad kan du saa ikke vente af din Junker, der jo er meget
rigere. Hans Oppasser fortæller, at han har en Mængde livegne
hjemme i Rusland."
Marjanka løftede Hovedet og smilede tankefuldt. ,,Nu skal du”
høre, hvad Junkeren engang sagde til mig," hviskede hun, idet
hun tyggede paa et Græsstraa. ,,Han sagde: Jeg vilde ønske, at
jeg var Lukaschka eller din lille Broder Lasutka. — Hvad mon
hans Mening var med det?"
»Aa, den Slags Mennesker siger, hvad der lige falder dem
ind. Du skulde blot vide alt, hvad min fortæller mig. Undertiden
skulde man tro, at han var tosset."
Marjankas Hoved faldt tilbage. Hun lagde sin Arm om Ustjen-
kas Nakke og lukkede Øjnene. — ,,Han kommer her i Haven i
Dag og hjælper os med Arbejdet. Far har indbudt ham," sagde
hun lidt efter og faldt i Søvn.
XXXI
Solen, der før havde været skjult bag Pæretræet, som skyg-
gede over Karren, var nu traadt frem og sendte sine skraa,
brændende Straaler gennem Grenene, der bedækkede Hjulene,
og ned paa de sovende unge Pigers Ansigter. Marjanka vaagnede,
saa” sig om og fik Øje paa Olenin, som med Bøssen paa Ryggen
stod og talte med hendes Fader. Hun puffede til Ustjenka og
pegede smilende paa ham.
»Da jeg var ude i Gaar, opdagede jeg ikke en eneste Hare,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
