Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 143
sagde Olenin og saa” sig urolig om efter Marjanka, som han ikke
kunde faa Øje paa.
»Naar De gaar hen i den Retning, lige ud i en Cirkelbue, kom-
mer De til en gammel, forladt Have, et saakaldt Vildtnis. Der er
De altid sikker paa at træffe Harer," sagde Fændrikken, som nu
talte i sit sædvanlige opstyltede Sprog.
»Hvad ligner det at gaa paa Harejagt i Vinhøstens Tid," blan-
dede Mor Ulitka sig i Samtalen. ,,Kom hellere og hjælp os med
at skære Druer af. — Gaa De hen til de unge Piger, og arbejd
sammen med dem," tilføjede hun muntert. — ,;Naa, Pigebørn !
Ud med jer!"
Ustjenka og Marjanka, der laa og hviskede til hinanden, kun-
de næppe bare sig for at le højt.
»Jeg forstaar mig jo slet ikke noget paa det Arbejde," sva-
rede Olenin, gørende sig Umage for ikke at se hen til Karren.
under hvilken han skimtede Marjankas røde Særk og blaa Tør-
klæde bag Grenene.
»Kom herhen og faa nogle tørrede Ferskener," sagde Mor
Ulitka venligt til Olenin.
»Det er saa en gammel Skik hos Kosakkerne, naar de vil vise
Gæstfrihed, at byde Ferskener," forklarede Fændrikken. ,Men
jeg mener nu, at denne Skik er noget Kællingesnak. Og jeg kan
tænke mig, at De hjemme i Rusland er vant til at delikatere Dem
ikke alene med Ferskener, men ogsaa med Ananas."
»Naa, saa dér er Harer," sagde Olenin. ,Ja saa vil jeg gaa."
Og idet han lettede paa sin Hue og kastede et hurtigt Blik ind
under Karren, forsvandt han mellem Vinstokkenes regelmæssige,
grønne Rækker.
Da Olenin vendte tilbage til Haven, var Solen saa langt nede
paa Himlen, at den kun kastede enkelte, spredte Straaler gennem
Løvet. Blæsten havde lagt sig, og en forfriskende Kølighed havde
afløst den brændende Hede. Allerede langt borte skimtede han
noget rødt inde mellem Ranker og Vinløv, og hans Instinkt sagde
ham, at det maatte være Marjanka. Medens han gik langs Vin-
stokkene, afrev han ganske mekanisk de Druer, der strejfede
hans Haand. Hans trætte, gispende Hund snappede ogsaa en
Gang imellem med sin savlende Mund efter de Klaser, som hang
i dens Nærhed. Rød af Anstrengelse, med opsmøgede Ærmer og
Tørklædet trukket helt ned til Hagen, gik Marjanka ivrig ved sit
Arbejde. Hun afskar de tunge Drueklaser og lagde dem for-
SES IK
Zzane FEER ES
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
