Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 151
tid uden at tænke paa, hvem jeg var, og hvorfor jeg var her paa
Jorden, saa kunde hun og jeg forstaa hinanden, og jeg blive lyk-
kelig. Jeg prøvede paa at leve det raske Liv, Kosakkerne fører,
men følte kun endnu mere min egen Brist og Svaghed. Jeg kunde
ikke glemme hverken mig selv eller min forfejlede Fortid. Ogsaa
min Fremtid synes mig mørk og haabløs. Daglig ser jeg for mig
de fjerne Snebjærge og denne ophøjede Kvinde, som er saa lyk-
kelig i sin Ubevidsthed. Jeg føler, at jeg aldrig kan opnaa den
eneste for mig tænkelige Lykke paa Jorden, thi denne Kvinde
er ikke bestemt for mig. Det, der piner mig mest, er, at jeg for-
staar hende, og at hun aldrig vil forstaa mig. Hun er lykkelig.
Ligesom Naturen er hun altid i Ligevægt med sig selv. Hvor kan
jeg forlange, at hun skal forstaa al min Kval og Jammer. De
sidste Nætter har jeg ikke sovet; jeg har vandret frem og tilbage
under hendes Vindue uden selv at kunne gøre mig Rede for, hvad
der foregik med mig. For fire Dage siden rykkede Kompagniet
ud mod Bjærgboerne. Medens jeg var borte fra Stanitzaen, var
jeg nedslaaet og ligegyldig for alt. Drikkegilderne, Kortspillene,
Kammeraternes Viser og deres evindelige Samtaler om Forfrem-
melse og Udmærkelse var mig endnu ubehageligere end ellers.
Efter at jeg nu er kommet hjem og atter har set hende, Far Je-
roschka og de fjerne Snebjærge, er jeg bleven grebet af en saa
stærk Følelse af Lykke, at jeg har faaet Øjnene op: jeg elsker
denne Kvinde med en oprigtig og sand Kærlighed, saaledes som
man kun elsker én Gang i sit Liv. Nu er jeg fuldstændig klar
paa mig selv. Jeg frygter ikke for, at denne Kærlighed skal ned-
værdige mig, og skammer mig ikke over den, men er stolt af den.
Det er ikke min Skyld, at jeg elsker hende; jeg har længe nok
stridt imod. Jeg vilde flygte for min Kærlighed, ofre den og glæde
mig over Lukaschkas Lykke, men det havde kun til Følge, at min
Lidenskab voksede. Denne Gang er min Kærlighed ikke grundet
paa Forestillinger alene; ikke heller rummer den nogen egen-
kærlig Glæde over, at den har sit Udspring i mig selv og skyldes
mine egne Anstrengelser. Den er ogsaa fri for hvert Ønske om
Nydelse eller Begær. — Muligt, at jeg i hende elsker en Legem-
liggørelse af alt det skønne i Naturen. Jeg føler, at jeg ikke er af-
hængig af min egen, men af en højere Vilje. Det er Alnaturen
selv, der har indblæst denne Følelse i mig og siger: Elsk! Min
Forstand og min Fantasi har intet at gøre med denne Kærlighed,
der fylder hele mit Væsen. De Overbevisninger, jeg: med saa
jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
