Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Kosakkerne
megen Møje har tilkæmpet mig i min Ensomhed, og som var mig
dyrebarere end alt, har Kærligheden jaget paa Flugt; og jeg be-
klager ikke engang, at jeg har mistet dem. Skønheden kom og
nedrev hele den kunstige Bygning, som det har kostet mig saa
megen Umage at opføre. Hvad er Selvopofrelse? — Vrøvl og
Unatur; en maskeret Form for Stolthed, noget, man tyer til,
fordi man ikke tør se sin egen Ulykke i Øjnene; et Middel til at
jage Misundelsen paa Flugt. Hvorfor skal man gøre godt og leve
for andre? Hele min Sjæl er jo kun opfyldt af Kærlighed til mig
selv og af Ønsket om at elske hende, leve for hende og i hende.
Nu gaar jeg ikke mere og ønsker, at Lukaschka og alle andre
Mennesker skal blive lykkelige. Jeg bryder mig ikke mere om
alle disse andre. Tidligere vilde jeg have bebrejdet mig en saa
egenkærlig Tænkemaade. Ængstelig vilde jeg have spurgt mig
selv: Hvad skal der blive af hende, af mig og af Lukaschka? Nu
er det mig ligegyldigt. Ikke jeg, men en Vilje, der er stærkere
end min, leder mit Liv og mine Handlinger. Ganske vist lider
jeg; men jeg lever dog — før var jeg død. Jeg vil straks gaa
over til hende og sige hende alt."
XXXIV
Olenin gjorde Alvor af sin Beslutning og gik endnu samme
Aften over til Fændrikkens. Moder og Datter var begge hjemme.
Ulitka havde travlt med at tørre Silkespind, og Marjanka sad
henne ved Lyset og syede. Mod Sædvane havde hun intet Tør-
klæde om Hovedet. Saa snart hun saa’ Olenin, tog hun Tørklæ-
det, der laa ved Siden af hende, og flygtede hen til Ovnen.
»Sæt dig hos os, Marjanka," sagde Moderen.
»Nej, jeg er jo barhovedet," svarede hun og sprang op paa
Ovnen, hvor hun satte sig saaledes, at man kunde se hendes
Knæ og det ene Ben, som hun lod hænge ned.
Han trakterede Mor Ulitka med Te, og hun lod Marjanka
hente oplagt Mælk. Saa snart den unge Pige havde sat Tallerke-
nen hen foran ham, ilede hun tilbage til sin tidligere Plads. Skønt
Olenin ikke saa’ derhen, havde han dog Fornemmelsen af, åt
hun fulgte ham med sine Blikke. Han bragte Mor Ulitka i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
