- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
166

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166 Kosakkerne

Og den første Gang han gaar,
Slaar han ud med Haanden brat,
Og den anden Gang han gaar,
Svinger han sin Fjederhat,
Men den tredje Gang han gaar,
Pludselig han stille staar,
Retter sig og taler saa:

»Ej med søde Ord, min lille,
Er jeg kommet dig at fange.
Hvorfor gaar du dog, min lille,
Aldrig mer i Havens Gange?
Hvorfor vil du dog, min kære,
Stikke Næsen højt i Sky?
Bliver du først min, du kære,
Siger du vist ej et Kny.

Du faar mit Bud,

Mit Frierbud;

Jeg til Hustru tager dig,
Taarestrøet bli’er da din Vej.”
Skønt mit Svar paa Læben laa,
Ej jeg frem det kunde faa.
Jeg i Lunden iled hen,

Hilste paa min Hjertensven.
Denne kærligt taler saa:
»Jomfru skøn, jeg hilser dig!
Sig ej til min Gave Nej.

Tag den i din hvide Haand,
Lille, søde Liljevaand.

Der er ikke den Ting til,

Som jeg ej dig skænke vil;
Dette Shavl tilhører dig,

Hvis tre Kys du giver mig.”

Lukaschka og Nasarka brød nu gennem Kredsen og bevæ-
gede sig med stor Frihed inde mellem de unge Piger. Den første
gestikulerede stærkt med Armene og faldt ind i Sangen med sin
høje, gennemtrængende Tenor. ,,Naa, kom saa hen til mig, én af
jer!" sagde han. De unge Piger puffede til Marjanka, men hun
vilde ikke frem. Gennem Sangen hørte man uafladelig en for-
virret Blanding af Hvisken, Fnisen, Haanddask, Latter og Kys.

Da Lukaschka fik Øje paa Olenin, som havde nærmet sig
Kredsen, nikkede han venligt til ham og sagde: ,,Naa, Dmitrij
Andreitsch, er du kommet her for at se paa Lystigheden ?’"

»Ja!" svarede denne kort og ført.

Bjeletzkij hviskede noget til Ustjenka. Hun vilde svare, men
naaede det ikke, da Kredsen i det samme bevægede sig videre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:24:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free