Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Kosakkerne
meget mere som han efter sin egen Mening havde haft tilstræk-
kelig Lejlighed til at lægge sin Tapperhed for Dagen paa den sid-
ste Ekspedition. Men hans væsentligste Grund var dog den, at
han for Øjeblikket var saa lykkelig, at han ikke vilde udsætte
sig for nøgen Fare.
Pludselig lød der et Skud i det fjerne.
Fændrikken blev urolig og begyndte at træffe forskellige An-
ordninger om, hvorledes Kosakkerne skulde fordele sig, og fra
hvilke Sider de skulde ride frem mod Fjenden. Men de brød sig
ikke om hans Befalinger, hørte kun efter, hvad Lukaschka sagde,
og saa” kun hen paa denne, hvis Skikkelse bar Præg af en over-
legen Ro. Lukaschka førte Toget an paa sin raske Hest, som ingen
af de andre Dyr kunde skridte med, og saa” stadig ud i det fjerne.
»Dér kommer en Rytter," udbrød han med ét og holdt sin
Hest an, saa at den kom i Højde med de andres.
»Skønt Olenin spærrede sine Øjne vidt op, kunde han intet
se. Men Kosakkerne kunde nu allerede skelne to Ryttere og red
hen imod dem.
»Er det Åbrekerne?" spurgte Olenin, da han omsider fik Øje
paa Rytterne.
Kosakkerne besvarede ikke dette Spørgsmaal, der forekom
dem vanvittigt. Abrekerne vilde da være gale, hvis de tog deres
Heste med over paa denne Side af Floden.
»Det maa vist være Far Rodjka, der vinker til os," bemær-
kede Lukaschka, idet han pegede paa de to Skikkelser, hvis Om-
rids nu viste sig ganske tydeligt.
Nogle Minutter efter var der ikke Tvivl om, at det var Pa-
trouillen, som de saa” foran sig, og at det var Underofficeren,
Far Rodjka, der kom ridende hen imod dem.
»Er de langt borte?" spurgte Lukasehka.
I samme Nu knaldede der omtrent tredive Skridt fra dem et
Skud. Underofficeren trak lidt paa Smilebaandet.
»Det er Gurka, der brænder løs paa dem," forklarede han,
idet han gjorde en lille Bevægelse med Hovedet hen i den Ret-
ning Skuddet kom fra.
De red et Par Skridt frem og fik saa Øje paa Gurka, der sad
bag en Sandhøj og ladede sin Bøsse. Tiden faldt ham lang, og
derfor udvekslede han Kugler med Abrekerne, der havde taget
Stade bag en anden Sandhøj lige over for ham. Det varede ikke
længe, saa kom der en Kugle svirrende derovrefra.
an munden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
