Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 177
Tschetschentzere, der nu laa her som stivnede Lig, havde for
faa Øjeblikke siden været et Menneske; enhver af dem havde
sit eget for ham ejendommelige Udtryk. Lukaschka blev lagt
hen paa Karren. Han blev ved at skælde og bande paa Rus-
sisk og Tatarisk.
»Det er Løgn! Jeg kvæler dig i mine Hænder! Du slipper
ikke!" hylede han. Men lidt efter lidt blev han saa svag, at han
ikke kunde sige noget.
Olenin red hjem. Om Aftenen fortalte de ham, at Lukaschka
laa for Døden. En Tatar var kommet ovre fra den anden Side af
Floden for om muligt at helbrede ham med lægende Urter.
Ligene blev transporterede ind i Stanitzaen, og Kvinderne
og Drengene ilede hen for at tage dem i Øjesyn.
Det varede flere Timer, inden Olenin kunde komme rigtig
til sig selv efter alt, hvad han havde set den Dag. Men ud paa
Aftenen dukkede dog Erindringen om, hvad han havde oplevet
den foregaaende Dag, atter op i ham. Han stak Hovedet ud af
Vinduet. Marjanka gik frem og tilbage i Gaarden og syslede med
sine huslige Pligter. Moderen var ude i Vinhaven, og Faderen
havde Forretninger i Landsbyen. Olenin ilede over i Fændrikkens
Hytte og saa” ind i Stuen. Marjanka stod derinde med Ryggen til
ham og forandrede ikke sin Stilling, skønt hun hørte ham komme.
Han mente, at det var af Undseelse, at hun ikke vilde se hen til
ham.
»Marjanka!" sagde han. ,Marjanka! Kan jeg komme ind til
dig?"
Hun vendte sig pludselig om. Hendes Øjne var vaade, og
hendes Ansigt havde et Udtryk af Sorg, som gjorde det endnu
smukkere end ellers.
Stolt og tavs saa” hun hen paa ham.
Olenin begyndte atter: ,,Marjanka, jeg er kommet ..."
»Lad mig være ene," svarede hun. Hendes Udtryk var ufor-
andret, men Taarerne strømmede ud af hendes Øjne.
»Hvorfor græder du? Hvad sørger du over?"
»Hvad jeg sørger over?" gentog hun med en Stemme, der
havde saa haard og barsk en Klang, at den skurrede i hans Øren.
»Der er jo flydt Blod!"
»Er Lukaschka død ?"
»Gaa! Hvad vil du?"
»Marjanka," hviskede Olenin og nærmede sig hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
