Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Kosakkerne
Kosakkerne nærmede sig dem mere og mere, og Olenin ven-
tede hvert Øjeblik, at der skulde falde et Skud, men han hørte
ikke andet end Abrekernes melankolske Sang. Pludselig ophørte
denne. En Kugle klaskede mod Karrens Forsmække, og nu fulg-
te der Skud paa Skud, og den ene Kugle efter den anden borede
sig ind i Hølæsset, medens Tsohetschentzerne udstødte høje Hyl
og Forbandelser, Men Angriberne skød endnu ikke, skønt de kun
var fem Skridt fra Højen.
Endnu et Øjeblik, saa sprang Kosakkerne med et vildt Skrig
frem fra begge Sider af Køretøjet. Lukaschka var forrest. Olenin
hørte Skud, Skrig og Stønnen. Det forekom ham, at han saa”
Blod og Røg. Han lod sin Hest staa og løb halvt bevidstløs hen
til de andre. Rædselen tilslørede hans Øjne. Alt løb i ét for ham,
men han forstod, at det hele var forbi. Lukaschka, der var hvid
som et Lagen, holdt en Tschetschentzer fast om Haandleddene og
raabte: ,Slaa ham ikke ihjel! Jeg vil fange ham levende!" Det
var med den rødskæggede Dhjigita, der i sin Tid havde hentet
sin Broders Lig, at han brødes. Medens Lukaschka var i Færd
med at surre Hænderne sammen paa ham, rev han sig pludselig
løs, trak en Pistol frem og skød. Lukascha faldt om. Der flød Blod
ud af hans Underliv. Han sprang op, men styrtede straks om-
kuld igen og blev liggende i sit Blod, idet han bandede paa Rus-
sisk og Tatarisk. Kosakkerne gik hen til ham og løste hans Liv-
bælte. Nasarka var saa længe om at stikke sin blodige Sabel i
Skeden — han stak udenfor hele Tiden — at han kom bag efter
de andre.
Tschetschentzerne, som alle havde rødt Haar og kortklippet
Mundskæg, laa døde og lemlæstede ved Siden af hverandre. Kun
én af dem var levende endnu. Det var ham, der havde skudt paa
Lukaschka. Som han sad dér: bleg, skummel, med sammenbidte
Tænder, blødende af et dybt Saar under højre Øre og kastende
rasende Blikke om til alle Sider, lignede han en anskudt Høg.
I Haanden holdt han en lang Dolk, parat til at sælge sit Liv saa
dyrt som muligt. Fændrikken nærmede sig ham, lod, som om
han vilde gaa videre, men affyrede saa med en lynsnar Bevæ-
gelse sin Pistol lige ind i hans Øre. Tschetschentzeren vilde
springe op, men Kræfterne svigtede ham, og han faldt til Jorden
saa død som en Sten.
Kosakkerne, der var ganske forpustede, slæbte Ligene til
Side og samlede Vaabnene sammen. Enhver af de rødhaarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
