Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 En Fortælling om Døden
Moskvå. Jeg har sagt til Vasilij Dmitritsch, at man i det mindste
kunde prøve paa at tilkalde ham. Det vilde dog altid være en
Trøst for den syge. For Gud er alt muligt!"
»Nej, hun kan ikke leve!" hulkede Moderen. ,Gid Vorherre
vilde tage mig i Stedet for hende.” — Og hendes hysteriske
Graad blev nu saa stærk, at hun fuldstændig tabte Bevidstheden.
Den syges Mand skjulte sit Ansigt i Hænderne og ilede ud af
Værelset. Ude i Gangen løb han paa sin tiaarige Søn, der kom
springende i Hælene paa sin lille Søster.
»Skal Børnene ikke ind til deres Mama?" spurgte Barne-
pigen.
»Nej, hun vil ikke se dem; hendes Humør lider for meget
derved."
Drengen blev et Øjeblik staaende og saa” sin Fader opmærk-
somt ind i Ansigtet, men pludselig sparkede han ud med den ene
Fod og løb videre.
»Papa! Kan du se min sorte!" raabte han fornøjet og pegede
paa sin Søster.
Imidlertid sad Veninden inde hos den syge og søgte ved
snild Tale at forberede hende paa Tanken om Døden. Lægen stod
henne ved Vinduet og blandede en Mikstur.
Den døende sad oprejst i Sengen i hvid Natkjole og helt om-
givet af Puder. Hun saa” paa Veninden og lyttede til, hvad denne
havde at sige.
»Ak, min Ven," afbrød hun hende pludselig, ,,søg dog ikke at
forberede mig paa Døden. Jeg er jo ikke noget Barn; jeg er en
Kristen og forstaar at bære min Skæbne. jeg véd alt. Jeg véd,
at jeg ikke har langt tilbage, og jeg véd, at hvis min Mand havde
villet høre mig før, saa havde jeg nu været i Italien, og saa vilde
jeg maaske — nej, ganske sikkert — have været rask nu. Alle
sagde de til ham, at han burde lade mig rejse, men han vilde
absolut følge sit eget Hoved. Naa, men nu er der intet ved det at
gøre; det var sikkert Vorherres Vilje, at det skulde være saa. Jeg
véd, at vi alle er Syndere — store Syndere, men jeg stoler paa
Guds Naade, haaber paa, at vi alle vil finde Tilgivelse. Tro mig,
jeg stræber efter at se mig selv, som jeg er. Jeg har mange Syn-
der paa min Samvittighed, bedste Veninde, men hvor har jeg
ikke ogsaa maattet lide derfor. Vist er det imidlertid, at jeg har
bestræbt mig for at bære mine Lidelser med Taalmodighed, og
At
al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
