Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Fortælling om Døden 17
»Skal vi ikke bede Præsten om at komme ind til dig? Du vil
vist føle dig lettet, naar du har modtaget Syndsforladelsen."
Den syge bøjede Hovedet som Tegn paa Samtykke. Store,
barmhjertige Gud!" hviskede hun. ,Tilgiv mig mine Synder!"
Veninden gik ind i det andet Værelse og betydede Præsten,
at den syge ventede ham.
»Hun er en Engel!" sagde hun med Taarer i Øjnene til Man-
den, og saa begyndte han at græde, Præsten gik ind. — Efter
fem Minutters Forløb vendte han tilbage, afførte sig Messesær-
ken og ordnede sit Haar.
»Nu er hun Gud være lovet roligere, "sagde han. ,,Hun
ønsker at se Dem."
Manden øg Veninden gik ind til den syge. Hun laa stille og
saa" med taarefyldte Øjne paa Helgenbilledet foran Sengen.
»Til Lykke, min Ven!" sagde hendes Mand.
»Tak! — Aa, hvor jeg har det godt nu," hviskede hun med
et blidt Smil. ,Jeg føler mig saa lettet, saa lettet! Ja, Gud er
naadig, ikke sandt? Han er naadig og almægtig." — Og atter
fæstede hun sine Øjne paa Helgenbilledet og bad længe og an-
dægtigt. Men pludselig, midt i Bønnen, vinkede hun sin Mand
hen til sig og hviskede med svag, bebrejdende Røst: ,Du vil da
heller åldrig gøre, hvad jeg beder dig om."
Hendes Ægtefælle bøjede sig ned over hende for at opfange
hendes Røst. — ,,Hvad mener du, min kæreste Ven?" sagde
han blidt.
»Hvor ofte har jeg ikke sagt dig," vedblev hun, ,at disse
Læger ikke har Begreb om noget som helst. Men der gives an-
dre, som kan helbrede en. For lidt siden talte Præsten til mig
om en klog Mand. — Send Bud efter ham."
»Efter hvem, min egen Ven?"
»Aa Gud, ingenting kan han forstaa," sukkede hun, rynkede
Panden og lukkede Øjnene.
Lægen gik hen til hende og følte hendes Puis. Det var ikke
til at tage fejl af: den slog svagere og svagere. Han vinkede hen-
des Mand hen til sig. Hun lagde Mærke dertil og saa” sig for-
skrækket om til alle Sider. Veninden vendte sig bort og begyndte
at græde.
»Græd ikke. Du piner mig, og du piner dig selv," sagde den
syge. ,Berøv mig dog ikke den Smule Ro og Fatning, jeg har
tilbage.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
