Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Snestormen
»Lad os give Hestene frie Tømmer, saa render de nok hjem
med os igen," foreslog jeg ham. — ,,Hvad mener du? Er det
ikke det fornuftigste ?"
»Jo, det er det vel nok," gryntede han. Han slap Tømmerne,
gav Stanghesten et Par Smæk med Pisken, og saa gled vi videre
uden selv at vide hvorhen.
Da vi havde kørt en halv Times Tid, hørte jeg den samme
ejendommelige Klokkeklang som før, men denne Gang lød den
foran os. Det var de tre Trojkaer, som havde afleveret Post og
Passagerer og nu var paa Tilbagevejen med Returhestene bundne
til Bagsmækken. Forrest kom Kurérslæden i en susende Fart.
Kusken sad oppe paa Bukken og raabte og skreg til sine tre kraf-
tige Dyr for at faa dem frem. I den næste Slæde sad to Post-
kuske, men helt nede i Bunden, saa man kun saa” Hovederne af
dem. Jeg kunde høre dem snakke højrøstet og muntert sammen.
Den ene af dem røg en lille Næsevarmer, og en Gnist, som fløj
op for Vinden, oplyste hans Ansigt i Forbifarten.
Da jeg saa”, hvor roligt de derovre tog Sagen, skammede jeg
mig pludselig over min Frygt, og min Kusk maa vel have følt
noget lignende, for vi sagde begge to paa én Gang: ,,Lad os køre
efter dem!"
IN
Inden den sidste Trojka endnu var forbi, begyndte min Kusk
at vende, men han bar sig saa klodset ad dermed, at han rendte
Stængerne ind mellem Hestene, som var bundne til Bagsmæk-
ken. De stejlede, rev sig løs og får af Sted i Galop.
»Naada, din skeløjede Satan! Er du blevet blind paa Øjnene!
Du render jo lige ind paa os, dit Asen!" skældte Kusken i den
bageste Slæde med hæs og sprukken Røst. Efter Skikkelsen og
Stemmen at dømme maatte det være en Olding. Han sprang hur-
tigt ud af Slæden, kastede Tømmerne til en anden, der sad indeni,
og løb skældende og bandende efter Hestene. Men disse havde
ikke Lyst til at lade sig fange; de galoperede videre, og et Øje-
blik efter var baade den gamle og Dyrene forsvundne i den
tætte, hvide Snetaage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
