Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Snestormen
Skær derhenne? Løb derhen ad og se, hvad det er, saa faar du
Varme i Fødderne med det samme."
»Godt, hold du saa Hestene," svarede Ignaschka og løb hen i
Retning af Lysskæret.
»Ja, man maa bruge sine Øjne og se sig godt om, saa kom-
mer man nok hen, hvor man skal," sagde Raadgiveren til mig. —
»Nej, se engang, hvor svedte hans Heste er!"
Medens Ignaschka var borte, og det var han saa længe, at jeg
begyndte at blive bange for, at han havde forvildet sig, fortalte
Raadgiveren mig i en rolig og overlegen Tone, hvorledes man
skulde klare sig i en rigtig forrygende Snestorm. Det bedste var
at lade Hestene gaa, som de selv vilde, men om Natten, naar
der var Stjerner paa Himlen, kunde man ogsaa tage dem til
Hjælp. — Havde han været Fører, vilde vi for længe siden have
naaet Maalet.
»Naa, hvad fik du saa ud af det?" spurgte han Ignaschka, da
denne kom tilbage vadende i Sne til op over Knæene.
»Ja, det er rigtigt nok; det maa være en Lejr," svarede Ig-
naschka forpustet. ,,Men hvad det er for en, skal jeg ikke kunne
sige. Jeg bilder mig ind, at vi er kommet helt hen ad Prolgov-
skaja til. — Vi maa holde til venstre."
»Passiar! Skæret, du ser, kommer fra Lejren paa den anden
Side Stationen," indvendte Raadgiveren.
»Nej, vist gør det ej!"
»Jo, vist gør det saa! Vi skal holde til højre, saa kommer vi
lige ind paa den store Bro, der ligger en Mils Vej herfra."
»Nej, vi skal ikke," svarede Ignaschka. ,Jeg har da ogsaa
Øjne i Hovedet."
»Jø, du er mig en rask Kusk!" lo den anden haanligt.
»Naa, saa det er jeg. Ja, kør du saa foran!"
»Hvorfor skal jeg det? Jeg skal nok finde Vej foruden."
Ignaschka var nu saa fornærmet, at han ikke sagde et Ord
mere. Han sprang op i sin Slæde, og atter gik det fremad i su-
sende Fart.
»Fødderne er som Istapper; jeg kan ikke holde dem varme,"
sagde han til Aleschka, medens han huggede Hælene mod hin-
anden og ragede Sneen ud af Støvleskafterne.
Jeg følte atter en næsten uimodstaaelig Trang til at sove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>