Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snestormen 43
Humøret og Modet oppe. Og Situationen var ogsaa alvorlig nok, for
Slæden gik tungere og tungere gennem Sneen, og det begyndte
at knibe for Hestene, skønt det var gode og kraftige Dyr. Ignasch-
ka maatte endogsaa bruge Pisken for at faa dem frem>). Stang-
hesten, en kraftig, langhaaret Kleppert, snublede idelig, men kom
hver Gang straks op igen og kastede da Hovedet saa langt tilbage,
at det tørnede mod Bjældetøjet. Sidehesten til højre løb for slappe
Skagler og trængte hvert Øjeblik til Pisken, men da den var af
en god og fyrig Natur, ærgrede den sig over, at den ikke kunde
følge med, og bevægede Hovedet op og ned for at komme ind paa
Bidet. Snefoget tog til, og Kulden med; Hestene blev mere og
mere udasede, Føret næsten ufremkommeligt, og vi anede ikke,
hvor vi kørte hen, eller om vi overhovedet vilde naa — ikke
Stationen, for det havde vi vel alle opgivet, men blot et eller
andet Sted, hvor vi kunde finde Ly for os selv og Hestene. Og
saa at skulle høre paa dette evige Kling-klingeling og Ignaschkas
Hujen og Hallo. Man skulde tro, at vi kørte til Julefest i det dej-
ligste klare Vejr, og ikke at vi jagede af Sted ved Nattetid i en
forrygende Snestorm uden selv at vide hvorhen. Saa begyndte
Ignaschka at synge en Vise — Gud maa vide, hvad det var for
en — med den afskyeligste Fistelstemme, men saa højt og med
Pavser i, under hvilke han fløjtede saa lystigt, at man ligefrem
skammede sig over sin egen Ængstelighed.
»Hejda! — Aa, hold op med den Vrælen, Ignaschka!" lød
Raadgiverens Stemme. ,,Gør Holdt et Øjeblik!"
»Hvad?" brølte Ignaschka.
»H01:. ldt
Saa gjorde Ignaschka Holdt. Atter hørte man kun Vindens
Hylen og Tuden, og endnu tættere end før fygede den hvirvlende
Sne ned i Slæden. — Raadgiveren kom hen til os.
»Naa, hvad nu?" spurgte Ignaschka.
»Ja, hvad nu? — Hvor kører vi hen?"
»Ja, hvor véd jeg det."
»Du fryser nok paa Fødderne, siden du sidder saadan og
hugger dem mod hinanden."
»Ja, de er helt stive af Kulde."
»Saa har du godt af at faa dem rørte. Kan du se det lyse
+) Jamtschiken bruger kun i yderste Nødstilfælde Pisken. Han smælder med den i Luf-
en, men slaar saa godt som aldrig sine Dyr med den, O, A.
4=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
