Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Fader og Søn
er det, vi var inde i før — vender ud mod Haven ligesom dette,
og Vinduet er saa lavt, at Maanen skinner helt ind i Stuen.”
»Det var da en mærkværdig Sygdom!" udbrød Greven. ,,Men
jeg troede, at det var Deres Værelse, vi drak Te i."
»Nej, jeg sover der kun i Nat; De og Løjtnanten ligger i mit
Værelse."
»Er det muligt! — Jeg vil aldrig nogen Sinde tilgive mig selv,
at De har haft al den Ulejlighed," sagde Greven, og som Tegn
paa, at han mente det oprigtigt, lod han Glasset falde ud af sit
Øje. ,,Havde jeg vidst, at det skulde gaa ud over Dem, saa ..."
»Aa, det er jo ingen Ulejlighed at tale om," afbrød den unge
Pige ham. ,,Og min Onkels Værelse er desuden saa lyst og såa
venligt. Jeg glæder mig ligefrem til at sidde ved Vinduet og se
ud i Haven, inden jeg gaar i Seng. Skulde jeg faa Lyst dertil,
kan jeg ogsaa svippe udenfor, Karmen ligger nemlig lige over
Jorden."
»En allerkæreste lille Pige," tænkte Greven, som atter klemte
Glasset ind i sit Øje og saa” paa hende, medens han satte sin Fod
i en gyngende Bevægelse for om muligt at komme til at berøre
hendes. ,,Og hvor fint gav hun mig ikke til Kende, at jeg kunde
faa et Stævnemøde med hende i Nat enten i Haven eller ved
Vinduet." — Saa let fandt han sin Sejr, at den unge Pige end-
ogsaa tabte noget af sin Tillokkelse derved.
»Hvor det maa være dejligt at kunne vandre dernede en Nat
som denne med den man elsker," vedblev han, idet han kastede
et tankefuldt Blik over mod de mørke Alleer.
»Ja vist er det dejligt at spadsere om Aftenen i Maaneskin,"
svarede Lise, der blev saa forvirret ved Grevens Ord og den
gentagne Berøring af hans Fod, at hun slet ikke vidste, hvad hun
selv sagde. Hun følte sig ilde og beklemt til Mode og vilde gaa,
men i det samme nærmede Løjtnanten sig, og hun besluttede da
at blive for at komme lidt paa det rene med, hvad der boede i den
tavse unge Mand.
»Det er dog en dejlig Aften!" begyndte Polosov.
»Det lader til, at de ikke kan tale om andet end om Vejret,"
tænkte Lise.
»Og hvilken henrivende Udsigt! — Men De kender den vel
saa godt, at De er ked af den," tilføjede han, for han havde den
Vane, naar han var genert, at sige Ting, som der ikke var syn-
derlig Mening i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
