Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fader og Søn 107
triumferende Røst. ,,Naa, kom saa med Pengene, lille Søster!
Kom saa med dem!"
»Ja, jeg skal nok betale, hvad jeg skylder jer; men det er
sidste Gang, I faar mig med til det Spil. Det er skrækkeligt. Jeg
har jo tabt saa meget, at jeg aldrig i mit Liv vinder det tilbage
igen,” sukkede Anna Fedorovna og skyndte sig ind i sit Værelse.
Lidt efter kom hun tilbage med 9 Rubelsedler, og først paa Ka-
valeristens indtrængende Forlangende lod hun sig bevæge til at
betale alt, hvad hun skyldte.
Polosov, der frygtede for, at den gamle Dame skulde lade
det gaa ud over ham, hvis han blev længer i hendes Nærhed,
listede sig ganske sagte bort og gik hen til Greven og Lise.
Henne paa det dækkede Aftensbord stod to Lys, hvis Flam-
mer bugtede sig og kastede et uroligt Skær til alle Sider, hver
Gang den milde Aftenluft sendte et Pust ind gennem det aabne
Vindue. Udenfor laa alt derimod i en rolig og klar Belysning.
Fuldmaanen, der allerede havde tabt lidt af sit gyldne Skær,
sendte sit blege Lys gennem de lette, hvide Skyer, der gled forbi
den. Henne fra Dammen, hvis sølvhvide Spejl tittede frem mel-
lem Lindetræerne, lød Frøernes ensformige og vedholdende
Kvækken, og i den duftende Syrenhæk lige under Vinduet
raslede det svagt, hver Gang en eller anden Smaafugl rørte sig
inde mellem Grenene.
»Det er dog en dejlig Aften," sagde Greven, idet han satte
sig op i det aabne Vindue og rykkede tæt hen til Lise. »Rigtig
en Aften til at spadsere i. For De spadserer vel meget, kan jeg
tænke.”
»Ja, det gør jeg," svarede hun med fuldstændig rolig Stemme,
for hun følte sig nu slet ikke mere forvirret over for Greven.
»Hver Morgen Kl. 7, naar jeg har besørget min Gerning i Huset,
gaar jeg mig en Tur med den lille Pimotschka."
»Det maa være dejligt at bo paa Landet," bemærkede Gre-
ven, idet han klemte Lorgnetten ind i det ene Øje og saa” afveks-
lende ud i Haven og hen paa Lise. ,,Men gaar De Dem da aldrig
en Tur om Aftenen — i Maaneskin?”
»Nej, ikke mere. Men for 3 Aar siden spadserede Onkel og
jeg ofte sammen om Aftenen. Han led nemlig dengang af den
Svaghed ... Sygdom ... eller hvad man nu vil kalde det, at han
ikke kunde sove, naar det var Fuldmaane. Hans Værelse — det
SE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
