Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fader og Søn 111
XV
Efter at Anna Fedorovna havde gjort Korsets Tegn og kysset
sin Broder, sin Datter og den lille Pimotschka, gik hun ind i sit
Sovekammer.
Den gamle Dame havde ikke længe været i saa stærk en
Sindsbevægelse som i Dag, og hun var endnu i et saadant Oprør,
at hun knap kunde samle sig til at bede sin Aftenbøn. Erindringen
om den afdøde Greve vedblev at spøge rundt i hendes Hoved,
og hun kunde ikke glemme, hvor ubarmhjertigt hans Laps af en
Søn havde trukket hende op i Spillet, Hun klædte sig imidlertid
af, drak sig sit sædvanlige Glas Kvas og gik i Seng. Lige som
hun havde lagt Hovedet til Puden, kom hendes Yndlingskat li-
stende ind; hun tog den op til sig, strøg den hen over Ryggen
og hørte paa dens ensformige, snurrende Spinden uden dog at
kunne falde i Søvn. Hun mente, at det var Kattens Skyld, og
jagede den bort. Mis faldt blødt ned paa sine Poter, viftede med
Halen og sprang op paa Løjbænken. Lidt efter kom Ustjuschka,
der laa her paa Gulvet om Natten, slæbende med sin Madras;
hun slukkede Lyset, tændte Natlampen og gik til Ro. Anna Fe-
dorovna lyttede til hendes rolige, langtrukne Aandedræt, der lidt
efter lidt gik over til en lydelig Snorken, og ærgrede sig over, at
Søvnen ikke vilde komme til hende selv. Hvad enten hun lukkede
Øjnene eller holdt dem aabne, saa’ hun Grev Fedors og hans
Søns Ansigter for sig. Hun kunde ikke finde Ro: snart var det
Fjerdynen, der tyngede hende, snart Uret uden for Sengen, der
dikkede hende ind i Øret, og snart Ustjuschka, der snorkede paa
den mest irriterende Maade. Hun vækkede hende, men lige me-
get hjalp det: Tanker og Forestillinger af enhver Art vedblev at
danse rundt i Hovedet paa hende og holdt hende vaagen. I det
ene Øjeblik saa” hun sig selv i en stærk forynget Skikkelse danse
rundt med Grev Fedor Turbin og følte hans Kys paa sine fyldige,
hvide Skuldre, i det næste troede hun at se sin Datter i den unge
Greves Arme. Men saa snorkede Ustjuschka med ét saa højt, at
alle disse Syner forsvandt.
»Nej, Tiderne har forandret sig og Menneskene med," tænkte
Anna" Fedørovna. ,,Grev Fedor Turbin vilde være gaaet i Ilden
for mig, hvis det havde været nødvendigt. Og det forstaar jeg saa
godt, for jeg var ualmindelig indtagende dengang. Men Sønnen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
