Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Fader og Søn
han ligger nu og sover paa sit grønne Øre, glad over, at han har
vundet mine Penge fra mig, og tænker ikke paa galante Eventyr.
Nej, Grev Fedor, han var rigtignok en hel anden Slags. Aldrig
skal jeg glemme, da han faldt paa Knæ for mig og sagde: ,Vil
De have, at jeg skal springe ud af Vinduet, saa gør jeg det
straks." Og han vilde ogsaa have gjort det, hvis jeg havde for-
langt det."
Pludselig hørte hun hurtige og lette Skridt ude i Gangen. Dø-
ren gik op, og Lise kom farende ind i Natdragt og kastede sig bleg
og skælvende hen over Moderens Seng. —
Efter at Lise havde sagt Godnat til sin Moder, gik hun ind i
sin Onkels Værelse og iførte sig sin Natdragt. Derpaa slukkede
hun Lyset, satte sig hen ved det aabne Vindue og fæstede sit
drømmende Blik paa Dammen, der straalede som Sølv i det ble-
ge, klare Maaneskin.
Alt det, der tidligere havde givet hendes Liv Indhold og
Værd, syntes hende nu med ét at svinde ind til intet. Hendes
blinde Kærlighed til Moderen, hendes varme Omsorg for den
skikkelige Onkel, de stærke Baand, der i saa mange Aar havde
knyttet hende til Landsbyens Befolkning, den levende Følelse,
hvormed hun omfattede en Natur, hun var vokset op i og kendte
til Bunds — alt det forekom hende nu kedeligt, unyttigt og betyd-
ningsløst. Det var, som om en Stemme uafladeligt hviskede hende
ind i Øret: ,Taabe! Taabe! I tyve Aar har du ofret dig uden at
vide hvorfor — uden at vide, hvad Lykken er." Og jo længere
hendes Blik fordybede sig i den ubevægelige, maanebelyste Ha-
ve, desto stærkere blev disse Tanker hos hende. Men det var ikke
nogen pludselig Forelskelse i Greven, der fremkaldte dem; nej,
tværtimod, ham syntes hun ikke om. Den tavse Løjtnant, der
ikke saa” synderlig godt ud, vilde snarere have kunnet interes-
sere hende. Derfor var det saa ærgerligt, at Grevens Billede
atter og atter dukkede op i hendes Fantasi, og det,skønt hun hele
Tiden sagde til sig selv: Det er ikke ham! Det er ikke ham! Hun
følte det ret i denne tavse, maaneklare Nat, at hendes Ideal, det
Ideal hun skulde kunne elske, maatte være ophøjet og fuldkom-
ment som det Billede af Naturen, der nu mødte hendes Blik.
»Aa Gud! Skulde jeg da virkelig have levet min Ungdom for-
gæves? Skulde det være muligt?" sukkede hun og saa’ op mod
den høje, klare Himmel, som var bedækket med smaa, hvide
Skyer, der gled hen mod Maanen. ,,Dersom det øverste af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
